Forskønnelsen_1916

ARCHITEKT, PROFESSOR HANS J. HOLM A RCHITEKTEN, Professor H a n s J. LH o lm døde Lørdag Aften den 22.

ud at være paa Holms Tegnestue, han vilde ikke være hans Tegner, selv om han kunde blive det. Der var en villet aabenbar Strid mod den moderne Fremhævelse af Hastværkets For­ dele — i det tilsyneladende hæm­ mende i Holms Arbejdsmaade. En Modstand, som tidt kan være paa sin Plads ved Byggeforetagender og sik­ kert har gavnet mange af de Arbej­ der, som Holm har ledet ved at sætte Arbejdet op i konstruktiv og kunst­ nerisk Henseende. Det beundringsværdige Arbejde, som Holm gjorde ved Vallø, før der efter Ildebranden toges fat paa Op­ førelsen af den gamle Gaard — for ved de nøjagtigst mulige Opmaalinger og Granskninger at udrede Bygnings­ historien gennem Tiderne og de gamle Bygningsdeles Værdi og Brugelighed, staar som et Eksempel for alle lig­ nende Arbejder. Hvor kunde han ikke give sig Tid for at aflure et Bygningsemne eller en Konstruktion sine svage eller stærke Sider, og hvor utrættelig var han ikke i at sætte sig ind i Driften af den Virksomhed eller de forskellige Sider af det Liv, for hvilke hans Byg­ ning skulde danne paa engang en fast sluttende og fremhævende Ramme, der baade kunde tilskynde til Orden og Regelbundethed og give Tilskud til den daglige Glæde over Arbejdet. Det var den erfarne Mands Grun­ dighed i Kamp med den Jagen, som saa ofte kræves ved et Byggeforeta­ gende — ofte efterat Bygherren har undt sig selv Tid i brede Baner til at tygge Drøv paa Sagen paa sin Vis. Var han for langsom, hvorledes er det da gaaet til, at han har naaet at bygge en forbausende lang Række af mindre og større, endogsaa meget store Arbejder gennemtænkte i En­ kelthederne og alle prægede af hans utrættelige og menneskekærlige kunstneriske Syn? Han var ikke Byg- herrrens haandgangne Mand mod Haandværkerne. Han glemte ikke at skaffe menneskelige Tyendeværelser — over at skabe monumentale Her- skabsrum. 51

Juli i sit ejendommelige og hyggelige Hjem »Træhusene« i Ordrup — frede­ ligt og stille — 81 Aar gammel. For nogle Aar siden tog han Afsked med sin Gærning som Professor ved Kunst­ akademiet, og for faa Aar siden trak han sig tilbage fra øvrigt Arbejde som Architekt. Begge Dele omfattede han med den for ham særegne Trofasthed, der var en raadende Egenskab hos ham, sættende sit Præg paa alt, hvad han tog sig paa. Han var Medlem af Bestyrelsen for Foreningen til Hoved­ stadens Forskønnelse fra dens Stiftel­ se indtil 1907 og var lige til sin Død et skattet Medlem af Foreningens raad- givende Udvalg. — Der bør her i For­ eningens Tidsskrift sættes ham et Minde. H a n s J. H o lm var forskellig fra de fleste, han kunde synes sær, han havde sin egen Form, men ingen kunde være i Tvivl om, at man stod overfor en fin og ædel Mand. Naar man optaget af et Spørgs- maal — maaske en Sag som havde Hast, og hvilken Sag har ikke det i vore Tider — kom med det til Holm, blev man ofte svalet af og blev tavs, med mindre hans Sindighed hos den utaalmodige ved sin Modsætning kunde fremtvinge et Udbrud. I Al­ mindelighed holdtes saadant dog nede ved Professor Holms menneskeven­ lige og respektindgydende Personlig­ hed. Han vilde i enhver Sag have fast Bund under Fødderne, fuld og grundig Oplysning om alle Omstændigheder — og hans Erfaring havde i høj Grad for ham bekræftet det gamle Ord: Hastværk er Lastværk — men det følte man i sin Ilfærdighed som tids­ spildende Hindringer. En forholdsvis fromsindet Mand har ytret, at denne Side hos Holm kunde faa ham til at bande — vel at mærke ikke aaben- lyst men i sit Indre. En ung Mand, om hvem Holm under en saadan Samtale mente, at han beholdt sine Meninger for sig selv, maatte mod­ bevise Beskyldningen ved at buse ud med, at han ikke vilde kunne holde