Forskønnelsen_1916

Museumsinspektør, Slotsforvalter B e r in g L i i s b e r g : »Læg Mærke til«, sagde en Gang en klog, verdenserfaren Mand, »hvorle­ des Folk siger jeg. Det er i Virkelig­ heden forbavsende, saa deres Dannel­ se eller Mangel paa Dannelse lægger sig for Dagen i det lille Ord j eg og den Maade, de benytter det paa«. Jeg tror det gaar med Bygninger som medFolk. De Bygninger, der i det hele taget siger noget, og noget siger vel de fleste, er ligesom Ord Udtryk for en Tanke. Og det er forbavsende saa me­ get man kan læse ud af en Bygning om dens Bygmesters Dannelse eller Man­ gel paa Dannelse. Derfor bliver en Samling af Huse, en By, et Udtryk for dens Beboeres Personlighed : Saa er By som Borger. Gaar man en Dag i dette Vredens Aar 1916 en Vandring gennem Byens Gader, vil man snart faa Følelsen af, at der er en Mængde Bygninger, der siger jeg paa en Maade som skurrer i Ørerne. Paa en brovtende, selvbeha­ gelig og paatrængende Maade, uden Hensyntagen til andre Huse, uden Fø­ lelse af, om de nu paa deres fremtræ­ dende Plads er i Harmoni med deres Sidekammerater til Højre og til Ven­ stre eller ej, om de passer til Gadens eller Pladsens Karakter eller ej. De kan maaske være gode nok for sig, disse selvbevidste og ubeskedne jeg ’er, blot de laa paa et andet Sted, imellem andre, der raaber lige saa kraftigt og ubehersket op; men imel­ lem en Række gamle, stilfærdige og fornemt beskedne Huse virker de stø­ dende, som tarvelige og simple Perso­ ner i godt Selskab. Skulde nogen7nære’ Tvivi om Beti­ meligheden af en Lov om Bygnings- og Monumentcensur, vil jeg først op­ fordre ham til at gaa en Vandring gennem Kjøbenhavn paa langs, fra Halmtorvet til Grønningen ad Strøget, og der særlig fæste sin Opmærksom­ hed paa Nybygningerne paa GI. Torv, det engang saa harmoniske og for­ nemme GI. Torv med sit Pust af Fru Justitias kølige Ro — og dernæst fore­ tage sig enJVandring paa tværs, fra FrederiksborggadetilHøjbro, ned gen­ nem Kjøbenhavns engang mest ka­ rakteristiske Færdselsvej, den dejlige

gamle bugtede Købmagergade med de ejendommelige ægte kjøbenhavn- ske Huse. Og over alt vil man se, at de gamle Bygninger, der gav Gaden og Byen et Særpræg, maa vige Pladsen for de raske, fanden-gale-mig, her er jeg-agtige moderne Huse, markskri­ gerske og reklameagtige. Mange af dem er maaske i sig selv ikke saa ilde, men de passer blot ikke, hvor de staar, — og mange, de fleste, er det rene Gullasch. Og hvad Monumentcensuren an- gaar, er Hørups-Monumentet alene vel nok til at bære Ansvaret. # Cand. mag. V i l h . L o r e n z e n , Sekre­ tær i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring: Det er rigtigt, at Forholdene i Kjø­ benhavn med voksende Vægt kræver en Ordning paa de ovenfor skildre­ de Omraader. Vanskeligheden ligger først og fremmest i at finde en pas­ sende Form, hvor der ikke gøres Ind­ greb i Kunstens Frihed, og paa den anden Side Vilkaarligheder kan for­ hindres. Sagen fordrer imidlertid forskellige Løsninger. Lettest lader en Monument - Cen ­ sur sig ordne, fordi økonomiske In­ teresser kun i ringe Grad kan tænkes knyttede til deres Anbringelse. Og Censuren skal kun beskæftige sig med Monumentets Plads paa GadeogTorv eller iParker. Her er et Omraade, hvor Indgriben i Kunstens Frihed kan und- gaas. Et staaende Udvalg af kompe­ tente Mænd kunde gøre god Fyldest. At fastsætte Formerne for etsaadant Udvalgs Kompetence vil næppe vol­ de synderlige Vanskeligheder. Med Hensyn til Rekl amekul i sser og Søj ler, Skilte og navnlig Bema ­ ling a f Fagader og Husgav l e med Kæmp e r ek l ame r er Spørgsmaalet allerede vanskeligere, fordi økonomi­ ske Interesser her spiller en saa stor Rolle, og Sagen maa gribes an paa en særlig Maade. At lave Tvangslove vil være urigtigt, og Forholdet kan utvivl­ somt kun løses ad Frivillighedens Vej. Men en Slags »Tegnehjælpskontor«, oprettet af Kommunen, og hvor For­ 59