Forskønnelsen_1916

GADEKUNST I. PLAKATER Af H e n n i n g B r ø c h n e r N AAR der indledes med denne Form for Gadekunst, er det dels en Indrømmelse til Aktualiteten, dels fordi den allerede har sin selvstændige Historie, behandlet i en speciel Litteratur af bindstærke Værker. Hvor langt tilbage man maa gaa for at finde Plakaten i sin første primitive Form, er det vist­ nok umuligt at angive, men allerede i Oldtidens Pompeji og Herculanum træffer man hyppigt Sten- og Broncetavler som Offentliggørelses- midler og tydelige Spor af Plakatsøjler. Billed- udsmykning fandtes derimod yderst sjældent. Denne træffer man først i det sekstende og syt­ tende Aarhundrede i Form af daarlige Træsnit, der fortrinsvis benyttedes af Bogtrykkere og Boghandlere, og omtrent paa samme Tid havde den merkantile Plakat sin første korte Blom­ stringstid. Udsmykningens Tarvelighed, der holdt sig helt ned gennem det attende Aarhun­ drede, skyldtes ikke manglende Assistance men simpelthen den Omstændighed, at de samme Kunstnere, som med stor Virtuositet kunde tegne Cirkulærer og Indbydelseskort, ikke mente at kunne nedlade sig til Plakattegning. Forst omkring 1830 viser den kunstneriske Plakat sig. tegnet af G avarni og D aumier og senere af C héret , M ucha , L autrec , S tein - lein , F orain og W illette , og i Tilknytning til den begynder Plakatudstillinger, -konkurren­ cer og -tidsskrifter at komme paa Moden. Fra dette Tidspunkt og til de seneste Tider har de franske «maltres d'affiche« været de forende. Kun England har med B rothers B eooar - staffs , B eardsly og H ardy gjort dem Forer-

f i e l d s Ar­ b e j d e r - v æ ­ sentlig været Plakaternes Størrelse,der har vakt Op­ mærksom­ hed: 6—7 m høje med Fi­ gurer i na­ turlig Stør­ relse. Men naar Talen er om den moder­ ne Plakat, og man derved tænker paa denType.der i vor Tid og

0Ä96TV

Vald. Andersen

den nærmest overskuelige Fremtid vil vise størst Levedygtighed, maa disse Arbejder fra Plakatkunstens Blomstringstid i vore Øjne faa et lidet moderne, næsten klassisk Præg. Thi knap for en eneste af dens Udøvere har Plakatmaleriet givet Stødet til en Fornyelse af deres Kunst. T oulouse -L autrecs débau- cheuse Tegninger er de samme, enten de frem­ træder i Pressen eller paa Plakattavlen, M uchas Plakater kunde godt være taget som Illustra­ tion fra et af hans Pragtværker. Selv for C héret , Banebryderen, Plakatkunstneren par préferen- ce, gælder noget lignende. Og naar N icholson trods alt tilfredsstiller de mest moderne For­ dringer til en Plakat, er det for saa vidt tilfæl­ digt som han, saa langt fra at have indstillet sig paa Plakatens Fordringer, simpelthen har fort Træskærekunstens Teknik og Virkemidler direkte over i Plakatkünsten og derved har skabt de den Dag i Dag mest beundrede »pic- toral posters« i England: dels selvstændige Ar­ bejder, dels sammen med P ryde (under Fæl­ lesnavnet B rothers B eggarstaffs ). Normen for den moderne Plakat, som den fremtræder efter det Gennembrud i tysk Pla­ katkunst, der for omtrent en Snes Aar siden med et Slag omskabte denne principielt og skaffede Tyskland Forerpladsen, er et interes­ sant Udtryk for to Bestræbelser, hvoraf den ene er lige saa idealistisk som den anden er praktisk. Den moderne Plakats kunstneriske Bonitet har allerede længe været sat under Kontrol af Kunstvenner. Kritikere og ikke mindst af Kunst­ nerne selv. Man har længe erkendt dens Be­ tydning som en virksom Protest mod fabriks- mæssig Fremstilling af Dusinvarer og som et

pladsen stri­ dig. De sam­ tidige tyske, italienske, spanske (særligTyre- fægtnings- plakater), belgiske og nordiskePla- kater er lidet særprægede. I Amerika

har det — med enkelte Undtagelser som B rao - Ludwig Hohlwein LEYSOg P en -

62