Forskønnelsen_1916

næsten daglig samlede saa mange Beundrere, at det var til Gene for Færdslen i Nygade. Men over for disse Fordringer staar de rent praktiske, som betegner Plakaten som det virk­ somme Reklamemiddel. Dens æstetiske Kvali­ teter maa til Dels underordne sig det reklame- mæssige; Plakatkunstneren er Handelsmun­ dens Tjener, og hans første Opgave er derfor ikke at udføre en Dekoration, men ut henlede Folks Opmærksomhed til Fordel for det aver­ terede. Deraf følger, at Plakaten skal fængsle det Publikum, der betrugter den, enten ved sin Udførelse, f. Eks. ved en ove legen Overvin­ delse af alle tekniske Vanskeligheder eller ved sin Idé, der helst maa være ny og virke som et Pletskud. Dens Stemning skal være af en saadan Art, at den ikke støder eller forurgcr men tværtimod skaber Sympati. Derimod mua den meget vel være uhyggelig; et Eksempel paa, at den tilsigtede Virkning alligevel kan opnaas, har vi herhjemme i V a l d e m a r A n d e r ­ s e n s Plakat af »Menneskeløget Kzradock«. En­ delig maa Kunstneren tage Hensyn til, at Pla­ katen ofte vil blive set i stor Flygtighcd paa lang Afstand: fra Sporvogn, Jernbane eller Cycle, og altsaa oftere vil blive set end læst. Da Størrelsen saa nogenlunde paa Forhuund er givet og i al Fald ikke kan overskride visse Grænser, maa Tydeligheden opnaas ved kun at benytte en kortfattet men iøjnefaldende Tekst og iøvrigt lade Plakaten tale sit Billed­ sprog med faa Figurer virkningsfuldt anbragt paa en vel inddelt Flade. Naar dertil kommer den uhyre Betydning af Farverne og deresSam- menstilling, forstaar man, at Plakatkunstneren, stærkere afhængig af sit Motiv ogsit Materiale

Hermann Scherrer. Brcechcttnaher Spoi'HnqTailor München Neutiausenfn»

\

’( ¿ j f

Ludwig Hohlwein

Forbillede for andre Omraader af Kunsttryk: Bogomslaget, Postkortet, Programmet, Kata­ loget og Cirkulæret. Man er forlængst ophørt at tale haanligt om »Kunst fürs Volk am Trot­ toirrande« eller »Salon der Strasse« og har ind­ set, at denne Form for Gadekunst er en vigtig Faktor til folkelig Opdragelse. De samme Men­ nesker, som næsten bliver fornærmede ved Or­ det »Kunst« — som visse Folk bliver det over for Fremmedord, de ikke forstaar — og for hvem der kræves særligt Initiativ til et Udstillings- eller Museumsbesøg, faar ved daglig Betragt­ ning af Gadens Plakater skærpet dels Blikket for de stilistiske Ejendommeligheder, dels For­ dringerne til smagfuld og kunstnerisk Udfø­ relse. Derfor maa Plakatens Betydning som »Kunstværk« selvfølgelig ikke overvurderes; »it would be merely foolish to pretend that the pictorial poster, looked at from the point of view of art, is of the same importance as a portrait by Velasquez or an etching by Rembrandt«, si­ ger Charles Hiatt i sit Værk om Plakatkün­ sten. H v o r folkelig Plakatkünsten kan være, kun­ de man for faa Aar siden konstatere f. Eks. i Napoli, hvor hver ny Plakat af E. R ic c ia r d i samlede et Opløb af begejstrede Tilskuere; ja, selv i det veldiciplinerede Berlin skal man have kunnet iagttage noget tilsvarende. Her i Byen husker man fra »Klokken 12«s Glansperiode V a l d e m a r A n d e r s e n s store kolorerede Plaka­ ter, der var ophængte i Bladets Vinduer og

end nogen af sine Kolle­ ger, maa væ­ re fortrolig med de nye­ ste optiske Raffinemen­ ter og Farve- kemiens sid­ ste Resulta­ ter. Blandt de tyske Kunst­ nere, som bedst har for- staaet at op­ fylde disse Krav, bør først ogfrem- mest næv­ nes L u c ia n

Ludwig Hohlwein 63