Forskønnelsen_1916

Tigre, men navnlig He­ ste og Hunde, der karak­ teriserer Flertallet af hans Plakater. Dens Figuran­ bringelse og tydelige Stræben efter Harmoni i Hundens og de tærnede Ridebuksers omtrentlige Ligedannethed røber til­ lige Arkitekten. Desvær­ re giver den fotografiske Gengivelse kun et utyde­ ligt Indtryk af hans dri­ stige Farver og Shatte- ringer og f. Eks. for The- Plakatens Vedkommen­ de, slet intet Begreb om den pragtfulde grønne Moirébaggrund, der er et af hans væsentligste Vir­ kemidler. Hans storslaa- ede Sarassani-Plakat vil

Julius Klinger

B ernhard , der er mere Reklametekniker end Kunstner, med sit udprægede Virkelighedsin­ stinkt. upaavirket af Akademier, tekniske Skoler og kunstneriske Retninger. Han har allerede dannet Skole: G ipkens staar saaledes i stor Af­ hængighed af ham oghar opdyrket hans Speci­ alitet »Sagplakaten«. Ved Siden af disse er B eh ­ rens og E hmcke i mindre Grad Reklametekni­ kere: BKHRENSer Arkitekt, og hans Plakater ro­ ber Gang paa Gang hans store tektoniske Bega­ velse. E hmcke maa betegnessom»Schriftkünst- ler« og udmærker sig ved sine prægtige Skrift­ tegn. J ulius K linoer behover ikke mereenden enkelt Figur for at præge en Plakat med sit grote­ ske og gratiose Berlinerhumor, i hans Plakat for ■Lustige Blätter« er begge disse Egenskaber for­ enet. Han horer derfor ogsaa til Plakatkunstens Humorister sammen med P reetorius og de to »Simplicissimus«-Tegnere: Th. Th. H eine og Nordmanden O. G ulbransson . En Særstilling indtagerERNST D eutsch , der med sine Tegnin- geraf Dame-og Herremoderharfortdetmondæ- ne og elegante ind i Reklamen. Herhjemme har vi haft Lejlighed til at seen enkelt Asta Nielsen- Plakat. MünchenbesidderenPlakatkunst forsig selv. hvis fornemste Repræsentant er L udwio H ohlwein , der trods sin store Ungdom og yderst korte Virketid (siden 1906) i Sikkerhed og Idérigdom har drevet det videre end de fleste. Den afbildede Plakat for Herreekvipe­ ring er et ypperligt Paradigme paa hans Kunst; den er et Eksempel blandt mange paa de In­ teresser. han som Jæger og Sportsmand nærer Og tydeligt har givet Udtryk i den Vrimmel af dejlige Dyr; Ørne, Isfugle. Kameler, Zebraer og

sikkert være Kjøbenhavnerne i frisk Erindring. Til Miinchenerkunstnerne hører ogsaa den for omtalte humoristiske P reetorius og hans Modsætning: den stilstrænge F ranz S tuck , hvis arkaistiske, ofte symbolske Plakater vi her i Byen saa Eksempel paa i 1911 som Reklame for Hygiejneudstillingen i Dresden. Foruden disse, den tyske Plakatkunsts Før- stemænd, findes der talrige andre, mindre kendte eller mindre betydelige, men næsten for dem alle gælder det, at selv det mindste og uanseligste Motiv under deres Hænder faar det Præg af Monumentalitet, som er en typisk Egenskab ved den moderne Plakat og efter- haanden vil blive fordret som en Betingelse for dens Anvendelse og Levedygtighed. Den moderne nordiske Plakatkunst har frembragt en Del godt Gennemsnitsarbejde, men kun undtagelsesvis den fødte Plakatkunst­ ner. I Norge har kun yderst faa, i Sverige R i ­ chard B ero , A lbert E ngstrc J m , A rthur S jc J- oren og navnlig O lle H jortzberg skabt smukke Arbejder, og herhjemme har først Vit­ tighedspressens Tegnere som A lfred S chmidt , P aul F ischer og A xel T hiess forsøgt sig, der­ næst K ongstad , Ægteparret D orph , H ans N i ­ kolai H ansen , W illumsen , K nud L arsen , R asmus C hristiansen og senere T h . I versen , A xel M athiesen og G erda W egener . Men naar undtages A xel N ygaard , H. E. M elchior , S ven B rasch og B øgelund (hvis Sporvogns­ reklamer og Plakater for Tivoli og det nystiftede B. T. viser stor teknisk Færdighed) har ingen naaet blot tilnærmelsesvis paa Højde med V al ­ demar A ndersen .

64