Forskønnelsen_1916

Naar dansk Plakat­ kunsts H istorie ad Aare skal skrives, vil V a l d e ­ mar A n d e r s e n med fuld Ret blive fremhævet som den, hvis imp o n ere n d e Sm id ig h ed o g Idérig­ d om o g h e le k u n s tn eris k e T em p eram en t har virket b a n e b ry d e n d e paa dette Omraade. Han har som en Proteus omskabt visse af sine Egen skaber o g elim ineret visse andre, saa han fuldtud har k u n ­ net tilfredsstille alle d e n ­

Ernst Deutsch tinget bedst i de Tilfælde, hvor den optræder isoleret; disse er imidlertid her i Byen yderst faa, praktisk talt indskrænket til Forlystelses­ etablissementernes nærmeste Omgivelser. Saa længe man fortrinsvis anbringer Plakaterne saa afsides Steder som Pistolstræde og Peters- borgvej og med Forkærlighed vælger forfaldne Gavle og Plankeværker til Baggrund, vil deres Betydning som dekorativt eller blot oplivende Element i Gadebilledet selvfølgelig være lig Nul. I denne Henseende skulde Plakatsøjlerne betegne en Forandring til det bedre, idet de ved Anbringelse paa fremtrædende - dog helst ikke for fremtrædende! — Steder kunde byde de bedste Betingelser for Plakaternes Virkning. Den her i Kjøbenhavn anvendte Plakatsøjle- Type er vel nok mere klodset men næppe grim­ mere, end hvad man ser i de øvrige europæi­ ske Storstæder; hvad derimod Anbringelsen angaar, har man med ægte dansk Grundighcd begyndt helt forfra og gennem en Del Dum­ heder eksperimenteret sig frem, uden at drage Fordel af de Erfaringer og Resultater, der er opnaaet i Udlandet. Men naar endelig dette Problem ad Aare er løst, kunde man vel vente at finde Forholdene tilfredsstillende. Om dette bliver Tilfældet, synes dog at være Tvivl un­ derkastet. Da man i sin Tid angreb Plakattavlcrnc til Fordel for Søjlerne, hævdede man. at de første kun tillod een Plakatstørrelse, hvilket skulde give Ensformighed, hvor de optraadte i et større Antal, mens Søjlerne tillod enhver Størrelse og ethvert Format. Dertil er for det første at sige, at vi her i Byen har mindst tre Tavlestør­ relser; desuden vil Plakaterne ved deres store indbyrdes Forskellighed til enhver Tid forstaa at hævde deres Selvstændighed. Og endelig synes denne Mangfoldighed af Formater netop at være blevet Plakatsøjlernes Ulykke. Thi man 65

ne Kun stforms m a n g e Fordringer, de kunstn e­ riske saavel som de reklamemæssige. H an har fundet det mest karakteristiske i det, han skulde reklamere for, o g fremhævet det m ed Smag. I Rundskue-Plakaten har han gengivet Far­ ten, i Børnehjælps-Plakaten den fuldkomne Hjælpeløshed, som appellerer til Mængdens gode Hjærte. I de fleste af hans Plakater er der en Idé, i den her gengivne den meget mor­ somme at karakterisere Akkompagnatørens beskedne Rolle ved akkurat at antyde hans Eksistens. Og om disse mange Plakater: til Pressen, Bogforlag, Zoologisk Have, Tivoli og utallige Foreninger og Udstillinger, gælder det, at de alle demonstrerer Kunstnerens store Originalitet; de vidner om, at han har kendt og lært af andre men dog i alle Maader vidst at holde sig uafhængig. Særlig bør nævnes hans sidste Plakat, som her er afbildet. I denne har han med de mindst mulige Midler naaet den størst tænkelige Virk­ ning og med et Par Streger paa en ensfarvet Flade mesterligt givet Udtryk for Flyvemaski­ nens Flugt. Den lysegraa Efteraarshimmel lader en forstaa den svimlende Højde, og Ma­ skinens Anbringelse i øverste venstre Hjørne frembringer et Indtryk af dens Fart, idet den just i det givne Øjeblik synes atvære kommet inden for Synsfeltet. En Plakat som denne de­ finerer fortræffeligt den gode Plakatkunsts For­ trin fremfor den middelmaadige eller daarlige og — bedre end mange Ord — begrebet grafisk ésprit. Plakaternes Betydning for Gadebilledet er betinget af deres Anbringelse; hvor domine­ rende de kan være, ser man maaske ingen Steder bedre end i Paris, hvor man, som et fransk Plakattidsskrift med Tilfredshed kon­ staterer, træffer »la muraille parisienne revétue comme un Arlequin du manteau bariolé de nos affiches«. løvrigt virker Plakaten jo ube-