Forskønnelsen_1916

riet, være paa sin Plads, fordi den en­ kelte som Regel kun søger at tjene egne Interesser, og saadan Censur vilde kunne gøre megen Gavn, naar den blev ledet med det for Øje at bremse de fordringsfulde her er jeg«- Bygninger og opstramme de ligegyl­ dige byggende, saaledes at et vist Lav- maal m. H. t. architektoniske Krav kunde opretholdes. Bygningsloven tilsteder nu ingen Censur, giver kun visse Lempelser, naar kunstneriske Hensyn taler der­ for, og kun, naar særlige Dispensatio­ ner kræves, kan Censur fra Kommu­ nens Side knyttes som Betingelse for Anbefaling af disse. Censur kan der­ til opnaas ved Servitutbestemmelser, og saavel Kjøbenhavns som Frede­ riksberg m. fl. Kommuner har ved Salg af Arealer til Bebyggelse krævet Ret til at censurere. Tanken om Censur knyttet til Bygge­ sagerer ingenlunde ny. IKjøbenhavns Forslag til Bygningslov af 1908 er i §69 opstillet Krav om, at Bygninger i det Ydre skal fremtræde saaledes, at de efter Magistratens Skøn hverken er til Mispryd eller til væsentlig Ulempe, og Magistraten skulde paa Grundlag heraf have Ret til at nægte Tilladelse til Byggeforetagender samt Ret til at fordre Mangler ved bestaaende Byg­ ningers Ydre afhjulpne. Disse Bestemmelser er af Ministe­ riet udeladt i dettes paafølgende Lov­ forslag med følgende Motivering: »Bestemmelserne i Udkastet, hvor- »efter Magistraten af rene Skønheds- »hensyn skulde kunne nægte Tilladel- »se til Bygningsforetagender eller paa- »byde Ændringer ved bestaaende »Bygninger, ere formentlig for vidt- »gaaende og vilde netop paa et Om- »raade, hvor saa meget beror paa »vedkommende Myndigheds og dens »Raadgiveres personlige Smag, kunne »give Anledning til Misbrug.« Tilbage er kun blevet en begrænset Ret til at kræve Bygningers passende Vedligeholdelse. I det sidste Byggelovsforslag af 1913 fra Kommunens Side er Kravet dog atter opstillet i en noget ændretForm. Det synes, som om Ministeriets Modstand ikke er af rent principiel

saadan Myndighed, at det kan sætte sine Paabud igennem? Vil mon ikke de »private Interessers« Modstand blive for stærk? Den anden er Nævnets Sammen­ sætning. Hvordan sikrer man sig, at de rette Mænd findes? Og vil disse Mænd kunne paatage sig et saa bety­ deligt Arbejde? Skal det røgtes alene efter ideelle Hensyn, uden at skele efter Personer eller Partier, vil det — som al uegennyttig Idealitet — blive lønnet med meget Had. For Øjeblikket skal jeg ikke sige mere om dette Punkt. Architekt A. S. L a u r i t z e n : Gennem Redaktionens Indledning faar man det Indtryk, at dermed det fremsatte Krav om Censur tænkes saavel paa Borgernes Indseende med, hvad de kommunale Myndigheder fo­ retagersig, som Kommunenslndseen- de med, hvad Borgerne maa udføre. De kommunale Myndigheder bør formentlig selv raade for Styret og tage Ansvaret, naar det gælder kunst­ neriske Opgaver saavel som prak­ tiske, og til deres Løsning anvende de Kræfter, de dertil finder fornødne, enten indenfor Kommunens Embeds­ stand eller udenfor samme, og det maa være dem selv, der maa afgøre, hvorvidt en Henvendelse til udenfor- staaende Institutioner, Korporatio­ ner eller private angaaende Raad eller Dom i forefaldende Spørgsmaal maa ønskes. At en Sag af æstetisk Betydning bringes til Udførelse, uden at Kom­ munens kunstnerisk sagkyndige Em- bedsmænd tages med paa Raad, ser jo mærkeligt ud, og maa vel betrag­ tes som et isoleret Tilfælde, mod hvis Gentagelse der administrativt kan raades Bod, men paa Basis heraf at fremsætte Forslag, endsige Krav om Censur overfor kommunale Foran­ staltninger, der berorer Byens Ud­ seende, turde være en Overdrivelse. Det kan dog ikke med Rette hævdes, at Kommunens Styrelse er ligegyldig m. H. t. Byens Udseende, tværtimod. Derimod vilde Censur over private Foretagender, der berorer Byens Ud­ seende. og herunder navnlig Bygge­

74