Forskønnelsen_1916

Natur, men for en Del bunder i Mis­ tillid til vedkommende Myndigheds og dens Raadgiveres personlige Smag. Det er netop her, Tampen brænder. Almindelig Censur kan kun indføres ved Lov, og Loven maa ikke kunne anvendes paa vilkaarlig Maade. Det gælder altsaa, om der kan sammen­ sættes et Censurnævn, hvis Kompe­ tence og Upartiskhed fuldtud aner­ kendes, og hvis Afgørelser derfor respekteres saavel af Kommune og Ministerium som af Domstolene, og et eventuelt Udvalg til Sagens For­ beredelse og Fremme maa saaledes søge Medvirkning baade fra Kommu­ nens og Ministeriets Side. Uden vel­ villig og forstaaende Medvirken fra Myndighederne vil ethvert Forsøg paa at faa Censur indført formentlig være omsonst. Censur vil vel kunne hindre Ud­ skejelserne og det daarligste og virke ansporende paa de byggende, men Censur alene vil næppe bringe nogen kendelig Højnelse af den borgerlige Bygningskunst; dertil hører en fortsat Udvikling af den langsomt voksende Interesse og Forstaaelse af Bygnings­ kunsten hos den store Almenhed, thi der ligger en dyb Sandhed i Ordet: »Saa er By som Borger«. # Ov e r re ts sag fø r e rJoHANNE sWERNER : Det af »Forskønnelsen« rejsteSpørgs- maal er jo ikke nyt herhjemme. Med Hensyn til Monumenterne paa vore Kirkegaarde har der saaledes for over lOOAar tilbage været forsøgten Censur. Paa Foranledning af Stadsbygme­ steren i Kjøbenhavn til Kancelliet og efter Anbefaling af Magistraten og Kunstakademiet udkom under27. De­ cember 1816 et kongeligt Rescript, hvorefter alle Monumenter paa de kjøbenhavnske Kirkegaarde skulde underkastes Akademiets Censur. Fra dennes første Aar ser vi, hvorledes E ckersberg ogC. F. H a n s e n omhygge­ lig har søgt at rette paa de indsendte Tegninger; snart efter faldt dog Cen­ suren bort af sig selv, thi hvor var Grænserne for det antagelige og det forkastelige ? Først ivor Tid er Spørgs-

maalet atter taget op. I flere tyske Kirkegaardsreglementer er Censuren optaget og en Række Monumenter saaledesGravminder i hvidt Marmor og sorte polerede Sten — absolut for­ budte. Ogsaa herhjemme er Forsøget gjort i de nyere Kirkegaardsreglemen­ ter. Som Medlem af en Kirkebesty­ relse er jeg imidlertid kommen til Er­ kendelse af, hvor vanskeligt det er at gennemføre en saadan Censur, og at denne kun kan virke overfor det lige­ frem anstødelige. Man kan hensti l le til Vedkommende at lade være med at sætte de tarvelige Jærngitre om­ kring Gravstederne eller at anbringe Porcelainsduerne paa Granitstenene forbyde dem disse Smagløsheder kan man ikke. Gennem Henstillingerne kan der imidlertid naaes meget, og igennem det Oplysningsarbejde, som Forenin­ gen til Hovedstadens Forskønnelse i saa Henseende har foretaget, er der vundet ikke saa lidt frem: de sorte Kakkelovnsmonumenter har faaet deres Grundskud, og man sporer en stærkt vaagnende Bestræbelse for at give de afdøde værdige Gravminder. Disse mine Erfaringer overfører jeg ogsaa til Censur med Hensyn til Byg­ ninger, idet man jo ogsaa her kan gaa ud fra, at der næppe er nogen, der med Vilje vil bygge grimt, nogen, der i saa Henseende ønsker at opnaa herostra­ tisk Berømmelse. Det er rettere sagt ikke Viljen, men Evnen det skorter paa: den Paagældende mangler Op­ dragelsen og Vejledningen. Det er min Tro, at man hér naar langt videre ad Frivillighedens Vej — gennem et Op­ lysningsarbejde—endgennemCensur ogTvang. Der er naturligvis visse For­ dringer,som man af Hensyntil Almen­ vellet maa opstille overfor ethvert Bygningsværk — Fordringer, som de nugældende Bygningslove jo foreskri­ ver. Mulig at de paagældende Byg­ ningskommissioner ogsaa kan tillæg­ ges en Ret til at modsætte sig et Byg­ ningsværk, der i sit Udstyr i Forhold til Omgivelserneer af særlig graveren­ de og anstødelig Art. Men lad os iøvrigt ikke ønske os Lovgivningsmagtens Indførelse af en Censur, der udsætter os for yderligere Indskrænkninger i Ejendomsretten 75