Forskønnelsen_1916

Principer«, samt at »man henstiller, at den ærede Forsamling (o: Borger­ repræsentationen) vil slutte sig her­ til«. Dette af Magistraten indtagne Standpunkt, som Borgerrepræsenta­ tionen, i hvis Møde den 23. Marts Sagen forhandledes, altsaa skulde til­ træde, er af alle opfattet — og sy­ nes ogsaa kun at kunne opfattes — som en Afvisning, og Foreningens Be­ styrelse greb da til et Middel, som den kun anvender i yderste Nøds­ fald, et Middel, som altid er af en vis Virkning, men som netop af den Grund heller ikke bør misbruges: nemlig at bebude Afholdelsen af et offentligt Borgermøde. Tidspunktet for Modets Afholdelse fastsattes til den 3. April. Forhandlingerne i Borgerrepræsen­ tationen fik imidlertid et Forløb, som man paa Forhaand ikke havde kun­ net vente. Da det forekommer os, at Sagens Behandling indeholder Mo­ menter af den allerstørste Interesse, hidsætter vi efter det stenografiske Referat Ordlyden af de Taler, som holdtes af Borgmestrene M ar s trand og J e n s e n samt Borgerrepræsentant, Overretssagfører B ecker . Foruden disse havde endvidere d'Hrr. V iggo C hr is ten sen og Architekt F u s s ing samt Fru A r e nh o l t Ordet. B o r g m e s t e r M a r s t r a n d : Denne Sags Historie er lang. Den har en For­ historie i Kioskerne, som ogsaa er en Slags Pla­ katsøjler, og som man allerede begyndte at tale om, da han for en Snes Aar siden kom ind i Kommu­ nalbestyrelsen. Ved dette Aarhundredes Begyndelse kom Tanken om Plakatsojler op , og Tanken var oprindelig af lestetisk Art. Man var nemlig i visse Kredse kommen til den Anskuelse, at den Maade, hvorpaa der klistredes Plakater op omkring i Byen, var uæstetisk, upassende, urigtig, at dette Forhold som saa meget andet i et ordnet Samfund burde ordnes, at disse Plakater burde henvises til be­ stemte Steder, og man tog da det Forbillede, man fandt i andre Storbyer. Der har altid været en stærk Tendens til at ville gore Kjobenhavn til en Verdens­ by, saa naar man havde Plakatsojler i andre Stor­ byer, maatte vi ogsaa have det her. Det blev altsaa foreslaaet at samle disse Opslag paa dertil indret­ tede Sojler. anbragte paa Steder, hvor Folk passe- 2

rede forbi og havde Lejlighed til at læse, hvad der stod paa Plakaterne; thi Meningen er jo , at de Plakater, der sættes op, skal være til almen Vejled­ ning og Underretning og ikke skjules paa utilgænge­ lige Steder. Sagen kom til Behandling i Borgerre­ præsentationen, hvor man kom ind paa Sporgs- maalet om, hvem der skulde censurere Plakaterne, og om Tilvejebringelsen af en Ændring i Politi­ vedtægten, som jo tidligere tillod Opklæbning af Plakater efter Politiets Skon. Dette førte saa til, at A L B E R T I, som den Gang var Justitsminister, for­ langte en Revision af hele Politivedtægten, og der gik en halv Snes Aar, inden man fik den gennem­ fort. Endelig naaedes det da, og i Politivedtægtens Kapitel 9 kom der en Paragraf ind, som forbyder Opslag af Plakater andre Steder end paa Plakatsøj­ ler, med Undtagelse af nogle Tilfælde, hvor der foreligger Koncession, som de paagældende beva­ rer, saalænge de lever, men som ikke kan fornys. Man har altsaa her i Byen efter Politivedtægten ingen andre Steder at anbringe Opslag og Plakater paa end de af Kommunalbestyrelsen vedtagne Pla­ katsojler. Saa var man kommen saa vidt, og nu skulde Plakatsøjlerne stilles op. Derfor kom de til Behand­ ling i Borgerrepræsentationen. Magistraten havde ikke onsket nogen Konkurrence, idet den mente, at Kommunens 27 Arkitekter under Stadsarkitekten nok kunde overkomme at lave en saadan Genstand. Men Forsamlingen vedtog, at der skulde udskrives en Konkurrence. Der indkom 75 Projekter, og den ærede lærde Kommission, der var nedsat, og som var suppleret med Repræsentanter fra Akademiet, valgte en som den bedste. Det blev vedtaget at be­ nytte den, og der blev indkrævet Tilbud paa Over­ tagelsen af denne Forretning paa visse Vilkaar. Der skulde være ca. 50 Sojler, og der var en hel Række Bestemmelser om, hvordan de skulde være. Saa- danne Tilbud indkom da, og man har antaget et og forpligtet sig overfor nogle Herrer, som har stif­ tet et Aktieselskab til paa visse Betingelser at drive denne Forretning mod visse Afgifter til Kommunen. Saa skulde Søjlerne stilles op, og af 2den Afde­ ling, som altid har haft den Sag under sig, idet den har staaet i direkte Forhold til Koncessionshave­ ren, blev det, som rimeligt var, overdraget 4de A f­ deling at paavise, paa hvilke Steder i Byen efter Vejautoriteternes Mening disse Sojler kunde an­ bringes, naturligvis under Hensyn til, at det var Steder, hvor de var iøjnefaldende. Der er mange Hensyn at tage, og det kræver en hel Mængde Ar­ bejde for hver enkelt Søjle, idet vore Gader i For­ vejen er stærkt okkuperede af alt muligt: Kloaker, Gas- og Vandror, elektriske Ledninger, T elefon-og Telegrafledninger o. s. v. Dernæst maa jo Hensynet til den almindelige Færdsel iagttages, hvorfor Poli­ tiet maa udtale sig om hver enkelt Søjles Anbrin­ gelse. Saaledes var der efterhaanden blevet skaffet Plads til det største Antal af de Sojler, der skulde opstilles. Endelig begyndte man at stille dem op, og saa voksede der en Bevægelse frem imod dem. Saa­ længe havde man dvælet i Ro og Fred og ladet den offentlige Forhandling, Konkurrencen og al Ting passere. Men da de nu endelig var opstillede, da Kommunen havde sluttet Kontrakt og forpligtet sig overfor Trediemand, saa endelig vaagnede man og blev klar over, at nu var det en ganske urime­ lig Tanke med disse Plakatsojler, og der maatte ske en Forandring i dette. Dette kunne jo have mange Grunde. En nærliggende Grund er naturligvis, at der ved Anbringelsen af dem kan være sket Fejl i