Forskønnelsen_1916

vore Bagere og Barberer og en Del af vore Handskemagere, Bog­ bindere og Hattemagere har smuk­ ke Skilte, er Grunden vistnok den, at deres Emblemer i sig selv er smukke og taknemlige Objekter, der let lader sig dekorativt ud­ nytte. Men selv om saaledes baa­ de Materiale og Motiv ofte er givet paa Forhaand, bliver Reklamens Krav, i hvis Tjeneste Kunstneren staar, dog tilbage. Skiltet er jo nemlig en vigtig Faktor for den Handlende. Det er Forretningens Fysiognomi, et for­ delagtigt eller farligt Vidne, der udtrykker Indehaverens Udvik­ lingsgrad i Smag og Dannelse, og dertil — som Plakaten — en Folke-

Skilt for »Marché du Vendredi«. Smedejern og drevet Metalblik. BrUgge. 17de Aarhundrede.

opdrager i stor Stil. Hvad Plakaten er for den grafiske Kunst, er Skiltet indenfor Kunst­ industrien: Kunsten i Reklamens Tjeneste. Paa de fleste Punkter er Fordringerne og Be­ tingelserne for deres Levedygtighed fælles for dem begge, kun er Kravet om Tydelighed yderligere skærpet over for Skiltet, thi mens den kunstneriske Plakat saa godt som altid er illustreret og kan virke udelukkende ved sit Billedsprog, er Skiltet — dette gælder fortrins­ vis det fladt anbragte — ofte henvist til at gøre sig forstaaelig alene ved sin Inskription. Der­ for bliver Bogstavernes Størrelse og Form af stor Betydning, idet den klare letlæste Skilte­ skrift har alle praktiske Fortrin fremfor den, der ved overdreven »Stilisering« er gjort for snirklet og ulæselig uden at vinde i dekorativ Virkning. Disse paa en Gang dekorative og tydelige Skiltetyper har man i Tyskland op­ dyrket indtil Travesti. Paa Udstillinger dér kan man finde Tavler i Træ og Metal, hvis hele Apparition bibringer dét Indtryk, at det drejer sig om et smukt Skilt, indtil en nøjere Betragt­ ning oplyser, at man har et Gravmæle for sig. Naar Talen er om Skiltets Virkning i Gade­ billedet, maa der naturligt skelnes mellem Ud­ hængsskiltet og det plane Skilt, der er fast­ gjort fladt paa Muren. Af disse kommer det første sjælden i intim Relation til Bygningen, der bærer det. Om det skal være, kan Aarhun- dreders Aldersforskel adskille dem uden at skade nogen af Parterne. De kan være holdt i udprægede, indbyrdes vidt forskellige Stil­ arter, uden at Helhedsvirkningen forstyrres, »Skonvirke«s Skilt (Architekt J ørgen S torck ) paa Kunstindustrimuseets Bygning er et ekla­ tant Bevis derpaa. Til Gengæld er Virkningen i Gadebilledet

trykket Skiltekunst er en fuldtud berettiget Be­ tegnelse og dækker over en Realitet. Paa et Tidspunkt, da de malede Skiltetavler var paa Moden, stillede Kunstnere som H olbein og H ogarth deres Pensler til Raadighed;et Skilt af M illais benyttes endnu den Dag i Dag. I Frankrig har baade G éricault og W atteau arbejdet i Skiltekunstens Tjeneste; fraden sid­ stes Haand stammer et meget smukt Skilt, ma­ let til en Kunsthandler ved Pont-Notre-Dame; det opbevares nu som Museumsgenstand i Berlin. Hvor stor den Alvor var, med hvilken Kunstneren gik til sit Arbejde, ser man bedst afCoRREOOios beromte Maleri af Muldyrdrive­ ren. der oprindelig var tænkt som Skilt og nu er en Perle i Sutterlandgalleriet. Det er dog næppe denne Form for Skilte­ kunst. der vil eller bor blive Forbilledet for moderne Skiltning. Langt snarere er dette at soge i de omtalte gamle Smedejernsskilte, der paa deres Vis og inden for deres Omraade har hævet Haandværkskunstcn til Kunsthaand- værk og sammenknyttet disse to Virksomheder, der til Tider har skilt sig ud fra hinanden, men rettelig bor virke sammen, ikke mindst naar det som her gælder en Opgave, der stiller lige Fordringer eller burde gore det — til saavel den reklamemæssige som til den tekniske og kunstneriske Ydeevne. Det er næppe tilfældigt, at Glarmesterens. Kunstsmedens og Snedkerens Skilte i Reglen er de smukkeste, thi de har begge Fagmandens Forhaandskundskab til Materialet og dets Ud­ nyttelse; derimod kan man med Rette undre sig over. at vore Billedskærere kun har yderst faa. ofte smukke men ganske diminutive Skilte; de skulde jo dog ogsaa have de faglige For­ udsætninger. Naar derimod saa mange af 8 6