kjbenhavns slagterlav

fundet Sted indenfor de andre Lav, er bleven bevaret ned til vore Dage. Endnu rykker Slagtersvendene op i Procession med Faner og Musik, naar Mestrene holder deres aarlige Generalforsamling, for med Oldgesellen som Tolk, at bringe Lavet sin Hyldest. Hvad Slagtersvendene forøvrigt angaar, synes deres Rygte ikke altid at have været det bedste. I Skraaen af 1623 paalægges det saa- ledes Mestrene »at vænne deres Folk til Kirkegang og til Ophold fra Drukkenskab, Letfærdigheds Ord og Tale, som oftest desværre iblandt dennem sker, Gud til Fortørnelse og Menigheden til Forargelse«. Ret hyppige var ogsaa Klager over, at Slagtersvendene ikke altid vare saa fredsommelige mod deres Medmennesker, som de burde være. Det frem­ trædende Træk bos dem synes dog at have været Godmodighed parret med en vis frejdig Selvtillid. Og indrømmes maa det, at en Fortids Slagtersvend, naar han kom i Pudsen, Fløjlstrøje med Sølvknapper og lange, blankt børstede Støvler, var en Svend helt igennem, der ikke stak op for nogen. At de legemlige Kræfter dog maaske nok ere bievne noget for stærkt anvendte, synes at fremgaa af den Omstændighed, at de gamle Svende havde Lov til at give enhver i Svendelavet til Optagelse anmeldt Ungsvend en Dragt Prygl som Udtryk for, hvad han muligvis kunde have haft at udsætte paa ham, medens han var Dreng. Ganske vist havde den unge Svend Lov til at forsvare sig, men som Regel slap han dog ikke gennem Skærsilden med hele Klæder eller uskadt Skind. Denne mindre tiltalende Ceremoni kunde den unge Svend kun slippe for, hvis en af

1451

Christian Is Privilegier for Kødmangerne i Kjøbenhavn. 14 K33EtniAV3S KOHaUIIEBIBLIOTESEB