kjbenhavns slagterlav

FOR OR I)

H en sig ten med Udgivelsen af nærværende Hæfte har ikke været den at skrive det kjøbenhavnske Slagterlavs Historie. Dertil er det foreliggende Materiale altfor knapt og ubearbejdet. Naar undtages den nu i Kjøbenhavns Raadstuearkiv opbevarede Lavsbog med spredte Indførsler i Tiden fra 1571 til midt ind i det 17de Aarhundrede findes der af Arkivmateriale kun den i selve Lavet opbevarede Protokol, der er paabegyndt 1750. I den Række Aktstykker, som her gengives, vil der imidlertid være givet et Stof, der tillader et ret fyldigt Indblik i Lavets Udvikling gennem Tiderne. Naar Rækken af Aktstykker aabnes med Christian Is Privilegier af 1451 skal dermed naturligvis ikke siges, at Slagteriet forud for denne Tid ikke har været drevet haandværksmæssigt. Det har det sikkert. Men Privilegierne af 1451 er det første Aktstykke, hvori der udtrykkelig nævnes en — om end indskrænket — Eneret for Slagterne, nemlig til at sælge Kød i Kjøbenhavn i Tiden fra St. Nicolaj til St. Hans Dag (fra 6te December til 24de Juni). Det er derfor berettiget, naar Lavet anser disse Privilegier for dets egentlige Stiftelsesdokument (Nr. I). Nogen egentlig Lavsskraa kan disse Privilegier ikke kaldes. En saadan foreligger først fra Slutningen af det 15de Aarhundrede (Nr. II). I Resens Afskrifter af Lavsartikler i Raadstuearkivet er dens Alder sat til 1596, hvad der aabenbart er en Skrivefejl for 1496, i hvilket Aar den sandsynligvis er bleven omredigeret. At der har existeret Slagter­ lavsartikler — og følgelig ogsaa et Slagter- eller Kødmangerlav — før det nævnte Aar, fremgaar af selve Indledningen, hvor det udtrykkelig siges, at det er Kødmangernes Skraa, saaledes som den er givet af »liøjbaarne Herrer og Fyrster, Konger og Rigens Raad af Dannemark med Rorgermester og Raads Vilje og Samtykke«. Man fejler næppe meget ved at sætte Alderen for den ældste Skraa til omkring ved Mid­ ten af det 15de Aarhundrede, det Tidspunkt, paa hvilket Lavsvæsenet sattes i System herhjemme. 7