KøbenhavnsSporveje_1911-1936

uden ind i Vognen gennem en rund Rude i Frontvæggen, hvis den da ikke dækkedes af en Passager. Paa Bagperronens ene Side fandtes en tilsvarende Lanterne. Belysningen var maaske hyggelig, men ikke straalende. De enetages Vogne (Fig. 3 5 ) lignede meget de toetages, blot var der paa Platformen bagtil Plads til 3 Passagerer paa hver Side af Indstigningen, da Trappen op til Taget bortfaldt. Antallet af Siddepladser forneden var 17 som paa de toetages. Det samlede Passagerantal altsaa 23 . Baade en- og toetages Omnibusser var til 2 Heste. Nogle af Hesteomnibusserne afveg dog paa et enkelt Punkt fra det andet Steds sædvanlige, det var de saa- kaldte keiflerske Omnibusser (jfr. Side 21 og Fig. 14 ), opkaldt efter Ingeniør Keifler, der havde fundet paa at forsyne dem med et Par smaa Løbehjul fortil paa en Aksel, der kunde hæves og sænkes. Løbehjulenes Profil passede ned i Sporrillen, saaledes at Omnibusserne paa Strækninger, hvor der fandtes Sporvognsspor, kunde følge disse. Naar Vognen skulde vige ud eller køre paa almindelig Gadebefæstelse, løftede Kusken Styrehjulene op. Efter Elektrificeringens Gennemførelse beholdt »De kjøbenhavnske Sporveje« kun een Heste- omnibuslinie gennem Købmagergade (Linie 1 2 , jfr. Side 3 3 ). De hertil anvendte Vogne var af den foran beskrevne enetages Type, af hvilke et Eksemplar er opbevaret til et eventuelt teknisk historisk Museum. Vogntyperne efter Kommunens Overtagelse. Motoriseringen De 1 6 Hesteomnibusser, Kommunen overtog i 1 9 1 1 , blev anvendt praktisk talt uforandret, ind­ til Driften af Købmagergade-Linien ophørte. Den eneste Forandring skete 1 9 1 5 , da man paa

Remiserne er Døgnet rundt i fuld Drift. Om Dagen maa de være til Raadighed med Ran­ geringer og foretage de større Revisioner af Vog­ nene, om Natten udføres de kortvarigere Revi­ sioner og den overvejende Del af Rengørings­ arbejderne, hvorfor den største Part af de kvinde­ lige og ogsaa en væsentlig Del af de mandlige Arbejdere beskæftiges paa denne Del af Døgnet. Omnibusser Vogntyperne fø r og ved Kommunens Overtagelse Af Hesteomnibusser fandtes ligesom af Heste­ sporvogne to Typer, enetages og toetages. For begge Typer gjaldt, at Vognkonstruktionen var udformet efter aarhundredgammel Haandværks- praksis uden teoretiske Overvejelser, og Vogne­ nes Indretning var i Overensstemmelse med Om­ nibusserne i de fleste andre Byer. De toetages Vogne kunde medtage 31 Passagerer, idet de indvendig paa hver Side havde et Langsæde med 8 Siddepladser samt et Klapsæde for Enden af Midtergangen, og paa Taget to Langsæder med Ryggen mod hinanden, hver med 6 Siddepladser. Fra Platformen bagtil førte fra højre Side, set i Kørselsretningen, en Trappe — eller nærmere en Stige — op til Taget, og paa venstre Side af Platformen var 2 Staapladser. Kusken sad i Højde med Taget, og ved hans højre Side fandtes et Haandgreb til Bremsen, der virkede med Træklodser paa Baghjulene. Nogen Alarmklokke var der selvfølgelig ikke Brug for paa Køretøjer, der er gaaet over i Historien med Paaskriften : »De gode gamle Rumlekasser«. Under Kuskesædet fandtes en Lygte, der lyste fremad og des­

Fig. 115. Om bygget »D e D ion B outon«-O m nibus af den fra F red e­ riksb erg Sporveje overtagne Type

Fig. 116. »D e D ion B outon «-Om nibus indvendig efter Om bygning

102