KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Fig. 32. A kkum ulatorvogne u n d e r O pladning paa K gs. N ytorv (S lutnin g af 1890erne)

Efter Borgmester G. K. Øllgaards Forelæggelse af Sagen bestemte man sig til at akceptere et fra Berlinerfirmaet Siemens & Halske i Forbindelse med Burmeister & Wain afgivet Tilbud om Etablering af Akkumulatordrift for Nørrebro- Linien. Efter Kommunens Afslutning af Overens­ komst med disse Firmaer og Erhvervelse af Ene­ retsbevilling var Grundlaget i Orden for den nye »Nørrebros elektriske Sporvej«, og saa snart Entreprenørerne havde det fornødne Materiel i færdig og approberet Stand, kunde det betyd­ ningsfulde Systemskifte finde Sted. Torsdag den 4. Marts 1897 tog herefter elek­ trisk Sporvognskørsel i København sin Begyn­ delse, først med to af de fra Tyskland ankomne mørkerøde Akkumulatorvogne i Forbindelse med Hestekørsel, men fra 1. Maj med fuld elektrisk Drift (Fig. 32 ).1 Der var stor Glæde hos Kø­ benhavnerne over »den nye Fremtoning, der 1 I B egyndelsen v a r der efter Politiets P aab u d u n d er de nye V ogne an b rag t en u n d e r F arten stedse ringende Klokke, der dog sn a rt kom til a t irrite re baade P ersonale og Publikum , og da A pp araterne efterhaan den blev slidt og derm ed K langen sva­ gere og svagere, b o rtfaldt denne F o ranstaltn ing af sig selv.

kaldes den elektriske Sporvogn«, og Passagererne strømmede til. Vognenes Motorer var temmelig svage (8 kW), og da de idelige Igangsætninger efter Standsning paa Anfordring brugte for me­ gen Strøm, indførtes fra 3 1. Marts 1900 særlige Stoppesteder, der efterhaanden anvendtes ved alle de elektriske Linieanlæg. Glæden over de nye Sporvogne skulde dog ikke vedvare, da Akkumulatorerne under Op­ ladning og Brug udbredte en mindre behagelig Syrelugt (Fig. 33), som forgæves søgtes fjernet, men efterhaanden medførte Protester og Adres­ ser, der i Sommeren 1901 førte til Borgerrepræ­ sentationens Vedtagelse af, at Luftledningssyste­ met skulde indføres paa Nørrebro-Linien. Forslag om den almindelige Elektrificering af de københavnske Sporveje blev fremsat i Efter- aaret 1897 af et Konsortium — Privatbank­ direktørerne A. Heide og J. Larsen samt In­ geniør Fr. Johannsen — som Led i en Plan for en samlet Sporvejsordning, hvorefter Køben­ havns Kommune skulde erhverve Koncession i

31