Hafnia_1872-1922

106

H A F N I A S L Æ G E R

sikringssøgendes Side, der kaldte Trydes humorfyldte Bemærkninger frem. Som Eksempler paa hans lune Humor i saadanne Anledninger kan bl. a. anføres, at han om en forsikringssøgende skrev: «Da det til hans «ret regelmæssige Leveviis» hører, at han aarligen mindst nyder 2190 Snapse Brændeviin [«6 Snapse daglig»] og 1095 halve Fl. baiersk 01 [«3 Baiere dgl.»] — undtagelsesviis mere — ,e r der grun­ det Haab om, at det ikke vil vare særdeles længe, inden man ved bestemte Tegn til kronisk Alkoholisme vil kunne gjøre ham det klart, at han ødelægger sig selv. For ikke at gjøre ham tryg i sin farlige Til- bøielighed, vil jeg sætte ham i IV U. L. [afslaa ham]». Om en for sin Levevis mindre heldig bekendt Dame, der kun med Streger havde besvaret en Del af Helbredsattestens Spørgsmaal, skrev han: «Saavel af Hensyn til hendes Leveviis som paa Grund af de Sygdomme, hun har gjennemgaaet, turde det maaskee være rettest slet ikke at antage hende, navnlig da det er mig bekjendt, at der blandt de mange tause og dog veltalende Streger, hvorved hun i Bilaget karakteriserer sin tidligere og nuværende Tilstand, idet- mindste findes een Bække, der forsaavidt kunne betegnes som gale Streger, som de skjule en Forglemmelse eller Fortielse». En forhenværende Mediciner og nuværende Gæstgiver fik følgende Bedømmelse: «Besynderlig Løbebane han har haft! Først Student, saa Mediciner og aftjent sin Værnepligt som Underlæge. I de føl­ gende Aar synes han, samtidigt med at han grundigt beskæftigede sig med Alcoholspørgsmaalet, at have forelsket sig i en Gæstgivers Datter. Formodentlig er det hende, der efter Giftermaalet har taaet ham til at være maadeholden. Bare det nu maa holde, medens han skænker for sine Gæster! Saa tror jeg nok, vi kan skænke hans Liv nogen Tillid». For Antagelsen af altfor korpulente Folk nærer Livsforsikrings­ lægerne i Almindelighed en vis Sky, og Tryde har vel nok delt den almindelige Mening om de «overfedes» mindre Levesandsynlighed. Ikke destomindre anbefalede han engang en noget for trivelig for­ sikringssøgendes Antagelse med følgende Begrundelse: «Fede Folk vilde allerede de romerske Kejsere gerne have om sig, da de havde Ord for ikke at være farlige. Jeg tror derfor nok at vi kan tage ham». Endnu en enkelt af Trydes morsomme Bedømmelser skal anføres. I et Tilfælde, hvor den forsikringssøgende havde lidt af Børnelam­ melse, tik Forsikringsemnet følgende Skudsmaal: «Barnelamheden har forsaavidt kun noget at sige, som det i Helbredsattesten op­ lyses, at han «til Exempel danser godt ved Hjælp af venstre Krykke». Da han er ugift og Musiker (Undertitel) har han vel jevnligt Lejlig­ hed dertil. Han skal ikke være hengiven til Spiritus. Hans Livs

Made with