Hafnia_1872-1922

H O V E D K O N T O R E T OG D E T S P E R S O N A L E 111 tionærerne havde at udføre, ogsaa overmaade beskedent. Der gaar da ogsaa sære Frasagn om det Antal Romaner, Kassereren i den dog stærkt begrænsede Kontortid fik Tid til at konsumere, og om de hef­ tige Diskussioner om alle Tidens brændende Spørgsmaal — ikke blot om Livsforsikringen — der førtes paa Kontoret i Selskabets tørste Levetid. Kort sagt, det var den rene Idyl, der herskede paa Hafnias Kontor i hine Dage! Ogsaa for saa vidt som Kassereren til­ lige var Bogholder — et Forhold, der minder om FrodelVedens Ti­ der — Sekretær, og ikke sjældent tillige konstitueret Forretnings­ fører, naar Ramm, som det hyppigt skete, var ude paa en af sine Agitationsrejser. Det højst uheldige Forhold, at den samme Person fungerede baade som Kasserer og Bogholder, gav forøvrigt meget tidligt Anledning til gentagne livlige Diskussioner i Direktionen, og allerede i Midten af 1873 vedtoges det at ansætte daværende Fuld­ mægtig i Revisionsdepartementet F. S. G y l d e n d a l som Bogholder, idet det samtidig paalagdes ham at gøre Udkast til et Regulativ for Bogholderens og Revisorernes Virksomhed. Forinden Gyldendals endelige Ansættelse med en Gage af 300 Rdlr. aarlig fra 1. Januar 1874 havde Bogholder V. F a r e r fra Privatbanken iøvrigt været be­ hjælpelig med Bogholderiets Anlæg og havde afgivet Erklæring om, «at Hafnias Bogholderi nu er ordnet». Af Direktionens Medlemmer deltog særlig T h i e l e i den første Tid i et ikke ringe Omfang i det daglige Kontorarbejde; men iøvrigt var det Forretningsfører Ramm, der kommanderede den lille Funktio­ nærstyrke, der snart forøgedes med endnu en «Skriver». Med ham var man iøvrigt ikke rigtig heldig; thi allerede i Sommeren 1875 maatte han bortvises, fordi han havde gjort sig skyldig i Uredelighed. Det Beløb, for hvilket han havde besveget Selskabet Kasse, var vel ikke stort, kun et Par Hundrede Kroner; men han kunde, til Trods for at han fdi Tilladelse til at erstatte det ved maanedlige Afdrag paa 6 Kr., ikke overkomme Tilbagebetalingen, og Beløbet afskreves derefter som Tab, medens Synderen fik Lov at løbe. Heller ikke med den først ansatte Skriver gjorde man i Længden gode Erfarin­ ger. Han, der bragte Kontorets Postsager paa Posthuset, faldt for Fristelsen til at tilvende sig et Beløb, som han skulde afsende, og da han for at skjule dette i Postkvitteringsbogen havde efterskrevet en Postembedsmands Navn, og desuden, da Opdagelsestimen slog, haardnakket nægtede at have gjort sig skyldig i noget ulovligt, foran- ledigedes han anholdt af Politiet som sigtet for Bedrageri og Falsk. Da han i 1877 havde udstaaet sin Straf, «og det» — som del herom hedder i Direktionsprotokollen — «efter Omstændighederne maa