Hafnia_1872-1922

HAFNIAS PENGEANBRINGELSER N a a r man tager Hafnias Regnskab for 1920 for sig og ser, at Sel­ skabet nu har Aktiver til et samlet Beløb af over 1 1 7 Mill. Kr., vil man forstaa, at Selskabets Finansadministration maa stille ikke ringe Fordringer til Ledelsens Kendskab til Pengemarkedets veks­ lende Forhold. Thi selv om Livsforsikringslovens Bestemmelser trækker ret snævre Grænser for de Anbringelsesmaader, der er til­ ladt for Forsikringsfondets Midler, saa er der dog indenfor de en­ kelte tilladte Anbringelsesmaader en ikke helt ringe Bevægelsesfri­ hed for den finansielle Administrator. Der findes jo f. Eks. i vore Dage mangfoldige Typer af Kreditforeningsobligationer, der ganske vist kun afviger i ringe Grad fra hverandre med Hensyn til det effek­ tive Udbytte, de giver; men selv smaa Differencer maa udnyttes, da de jo dog under Hensyn til de betydelige Beløb, det drejer sig om, altid vil have nogen Betydning. I det hele taget kræver Administra­ tionen af el stort Livsforsikringsselskabs betydelige Midler selvsagt megen Omsigt. I Hafnias første Aar laa Forholdene imidlertid i flere Henseender anderledes end nutildags. Dels var nemlig de Midler, man havde at anbringe, kun smaa, dels var der ikke mange Anbringelsesmaader at vælge imellem, naar Sikkerhedshensynet, som naturligvis maatte sættes i Forgrunden, skulde varetages i tilbørlig Grad, og man dog samtidig mindst skulde opnaa den Rente, der var lagt til Grund for Tarifernes Beregning. Valget stod da væsentlig kun mellem Stats­ obligationer, Kreditforeningsobligationer og direkte Udlaan i fast Ejendom. Kommunelaan, som i vore Dage spiller en ikke ringe Rolle for Livsforsikringsselskabernes Pengeanbringelser, var den­ gang sjældnere, og om Polieelaan i den Forstand, hvori man nu tager dette Begreb, nemlig som Laan paa Selskabets egne Policer inden­ for Grænserne af disses Tilbagekøbsværdi, kunde der i de første Aar ikke være Tale; derimod kunde der i enkelte Tilfælde blive Spørgs- maal om at yde Laan paa Policer i Forbindelse med en solid Selv­ skyldnerkaution. Hvad nu først Statsobligationerne angaar, da stod 4 pCt.s Typen 1869 i en Kurs af omkring 82, og Kursen holdt sig lavind i l 8 7 0 ’erne. Man kunde altsaa ved Midlernes Anbringelse i Statsobligationer paa det Tidspunkt regne med en effektiv Rente af henimod 5 pCt. Men efterhaanden steg Kurserne stærkt, og ind i 80’erne naaede de Pari, saa at disponible Midler ved at anbringes i Statsobligationer kun kunde give 4 pCt. Med Hensyn til Kreditforeningsobligationer maa det bemærkes, at der i Begyndelsen af 1870'erne endnu ikke var nær