Hafnia_1872-1922

H A F N I A S P E N G E A N B R I N G E L S E R 141 saa mange Typer af disse Anlægspapirer at vælge imellem, som der nu er. De første Kreditforeninger havde jo først for ca. 20 Aar siden elter Loven af 20. Juni 1850 — begyndt deres Virksomhed, og der var i 1870 kun 6 Kreditforeninger, hvoraf de 3 var stiftede i 60'erne og altsaa endnu var ret ny. Sammenlignet med den senere Udvikling var det beskedne Summer, der var udlaant gennem Kredit­ foreningerne, der endnu ikke i den almindelige Bevidsthed havde vundet den grundfæstede Position, de senere har erhvervet sig. En enkelt Kreditforening var paa Grund af uheldig og letsindig Ledelse gaaet Fallit i 1863. I de økonomisk gunstige Aar fra 1869 til 1875 stod Kursen paa gode 4 pCt.s Kreditforeningsobligationer omkring 90, men i de daarlige Aar 1876 og 77 gik de ret stærkt ned, saa at f. Eks. 4 pCt.s «jyske Landejendomme» 1878 stod i 788A, 4 pCt.s «Østifterne» i 84Va og 472 pCt.s «Vest- og sønderjyske» i 843A. Der­ efter kom der atter en stærk Opgang, som 1880 bragte enkelte 4Vs pCt.s Obligationer op i Pari. Ved Valget af det mest fordelagtige Papir kunde man altsaa i de Aar, da Kurserne var lavest, opnaa godt 5 pCt. effektiv Rente ved disponible Midlers Anbringelse i Kredit­ foreningsobligationer, hvilket jo i og for sig var ganske godt, men disse Papirers ret stærke Kurssvingninger maatte paa (len anden Side paavirke de aarlige Regnskabsaflæggelser ret føleligt. Man for- staar da godt, at man i Hafnias første Levetid ved Pengeanbringelser fortrinsvis holdt sig til mere stabile Værdiobjekter. Saadanne forefandtes i Grundejendomme. Udlaan mod Pant i fast Ejendomvarvel noget besværligereatadministrereend en Beholdning af Værdipapirer; men paa den anden Side var man saa fri for den Indflydelse, en stor Obligationsbeholdnings Kurssvingninger kunde udøve paa Aarsregnskaberne, og man kunde tilmed af de direkte Udlaan paaregne en højere Rente, end Stats- og Kreditforenings­ papirer gennemsnitlig kunde give. Den Rente, Hafnia oprindelig forlangte for Laan mod Pant i fast Ejendom, var 5 pCt.; men des­ uden forlangtes altid en Provision, der kunde være noget forskellig, men som Regel var 4 pCt. Og der var Laansøgere nok, der hellere vilde have Laan paa disse Vilkaar end at gaa til Kreditforeningerne, hvor de ganske vist kunde slippe med en lavere Rente, men saa ogsaa maatte tage det med Kasseobligationernes Salg forbundne Kurstab, der i de Aar, hvor Kursen var lav, kunde være meget be­ tydeligt. De allerede i længere Tid ved Ydelsen af Prioritetslaan af Hafnia fulgte Vilkaar fastsloges i et Direklionsmøde den 22. Oktober 1877 som almindeligt gældende ved en saalydende Protokoltilførsel: «Det vedtoges at fastsætte Vilkaarene for Laan imod Pant i faste Eiendomme