Hafnia_1872-1922

144

H A F N I A S P E N G E A N B R I N G E L S E R

December s. A. indtil videre kun forlangte Renten af Prioritetslaan betalt med 4 pCt. p. a. Formanden motiverede sit Forslag med, at en saadan Imødekommenhed var forretningsmæssig rigtig paa det daværende I idspunkt, at man, hvis man ikke viste denne Imøde­ kommenhed, risikerede at faa Selskabets bedste Pantelaan opsagte og dermed Hafnias Anseelse som Laaneinstitut væsentlig forringet, og at man for at faa Selskabets Penge frugtbargjorte da vilde nød­ sages til at anbringe dem i Fonds, hvad han ansaa for særlig uhel- digt. Formandens Forslag vandt imidlertid ikke Tilslutning hos Direk­ tionens to andre Medlemmer, Thiele og Gram, «som i Betragtning af den ubetinget skadelige Virkning enhver Rentenedsættelse har for et Livsforsikringsselskab ikke fandt det tilstrækkelig godtgjort, at den foreslaaedeForanstaltning for Øjeblikket er nødvendig». Der­ med var det givet, at Renten foreløbig ikke skulde nedsættes; thi uden at der i Direktionen var Enighed om en Nedsættelse, kunde en saadan ikke finde Sted. Delte Princip har forøvrigt aabenbart ikke været fuldt ud anerkendt af alle Direktionens Medlemmer; thi det ses at have været indbragt for Kontrolkomitéen til dennes Ud­ talelse, der faldt i et Møde i November 1903 og gik ud paa, at Komi­ téens Opfattelse var den, «at der til Forandring i Renten af Udlaan kræves Enstemmighed [i Direktionen] i Afgjørelserne». Det kan maaske her være paa sin Plads i Forbigaaende at bemærke, at Kontrolkomitéen ikke oprindelig synes at have været af den Me­ ning, at Pengeanbringelserne udelukkende var en Direktionssag, men at Komitéen her skulde være medbestemmende. Allerede i Be­ gyndelsen af 1878 behandledes i et Kontrolkomitémøde en Begæ­ ring fra Grosserer Topp om Fastsættelse af en Form for Komitéens Tilsyn med Anbringelsen af Selskabets Midler. Diskussionen resul­ terede dengang i, at det vedtoges, at Direktionen hvert Fjerdingaar skulde tilstille Kontrolkomitéen en skematisk Oversigt over de i Kvartalet stedfundne Pengeanbringelser. I et Komitémøde i Novem­ ber 1886 rejste Grosserer Topp paa ny en Diskussion om Komitéens Myndighed med Hensyn til Midlernes Anbringelse; men denne Gang endte Diskussionen med en klar Erklæring fra Direktionen om, «at den efter Statuterne maatte ansee det for at være udelukkende Di- rectionens Ret og Ansvar at tage Bestemmelse om Anbringelsen af Selskabets Midler». Efter denne Erklæring vedtog Kontrolkomitéen foreløbig al indskrænke sig til at gennemse Selskabets Panter. Og ved denne Afgørelse af Kompetencespørgsmaalet er man siden blevet staaende. For imidlertid efter denne lille Digression at vende tilbage til den