Hafnia_1872-1922

160

FORSIKR INGSFORMER , BEREGNINGSGRUNDLAG M. M.

Gennemsnittet for disse 48 Aar er 28 42 pCt., og Udbyttet har alt- saa udgjort ca. 8 pCt. af den aarlige Præmie. Iler maa dog bemær­ kes, at de efter 1905 tegnede Forsikringer ikke deltager i Bonusfor­ delingen i de første fem Aar. Til Gengæld er deres Moduler noget større end de, der gælder for de tidligere tegnede Forsikringer, saa Resultatet for den enkelte Forsikring bliver omtrent som tidligere. I Udbyttet havde Hafnia i en Snes Aar et udmærket Vaaben mod sin værste Konkurrent; senere, da Staten blev tvunget til ogsaa at give Bonus til sine forsikrede, fik det et andet i Bestemmelsen om, at den forsikrede, som paa Grund af Ulykkestilfælde eller Sygdom blev fuldstændig ude af Stand til at erhverve, blev fritaget for at betale Præmie. Udbyttet var som sagt et mægtigt Vaaben for Akkvisitionen. Det er da værd at lægge Mærke til, at Ramm til det yderste var omhyg­ gelig med at instruere Agenterne om, at de aldrig maatte love de forsikrede Udbytte. Gjorde de det alligevel, blev det strængt paatalt. Og samtidig var han, som allerede sagt, fuldtud enig med Thiele i at styrke Reserverne paa Udbyttets Bekostning. Hovedreserven var naturligvis Præmiereserven eller den fornødne Formue, som den den­ gang kaldtes. De første Aar kunde Hafnia ikke afsætte den fulde Præmiereserve, beregnet efter Nettometoden, fordi det straks afholdt alle Anskaffelsesomkostninger. Thiele «zillinerede» paa sin egen Fa ­ çon og derfor meget forsigtig. Forskellen mellem Nettoreserven og Hafnias Reserve naade sit Maksimum i 1878 og 1879, hvor den dog kun udgjorde ca. 1 pCt. af Risikoen, d. v. s. godt 100 000 Kr. For Livrenter beregnedes dog altid mere end Nettoreserve. Efter de nævnte Aar skærpede man Reglerne for Reservens Beregning og allerede 1882 — 10 Aar efter Selskabets Stiftelse — naade man den fulde Reserve. Derefter afsatte Hafnia mere end Nettoreserven for Forsikringer, idet Thiele reserverede endel ekstra til Sikkerhed og Drift for de Forsikringer, for hvilke Præmiebetalingen var kortvarig (eller helt ophørt) samt til Sikkerhed for Ophørende Livsforsikrin­ ger. Allerede 1886 begynder man at forøge Præmiereserven yder­ ligere, idet man til den henlægger visse Beløb, der i de første Aar er bestemt ret vilkaarlig efter Selskabets Ævne, men senerehen be­ regnes mere rationelt, idet de da er bestemt til at bringe Reserverne op til, hvad disse vilde blive, om de beregnedes paa en lavere Rente­ fod end Grundlagets 4 pCt. Det blev nemlig efter Konverteringen i Slutningen af 80'erne vanskeligt for Selskabet at holde Gennemsnits­ renten af dets anbragte Kapitaler over de 4 pCt. Af nedenstaaende Tabel over den aarlige Rente vil det ses, at den i det hele og store har været gunstig for Selskabet (i Gennemsnit 4 43 pCt.).