Hafnia_1872-1922

B E FO L K N IN G S FO R HO L D EN E OMKR ING 1872 13 læse og skrive; 1 1 6 pCt. (1059 Personer) kunde kun læse, og af disse kunde endda de fem Sjettedele ikke læse Skrift, men kun Tryk. De resterende 2 pCt. (184 Personer) kunde hverken læse eller skrive, idet dog mange af dem kunde skrive deres eget Navn; blandt de 1 1 6 pCt., der kunde læse, var der adskillige, der ikke engang havde denne minimale Skrivefærdighed. Ialt var der blandt det prøvede Mandskab 225 Personer eller 2 5 pCt., som ikke kunde skrive deres eget Navn. Lignende Undersøgelser, der havde været foretaget her­ hjemme i 1859 og 1860, omfattende ialt 8 844 Soldater, havde givet omtrent samme Resultat, og en Sammenligning med tilsvarende Resultater fra Udlandet stillede Danmark paa en fremskudt Plads i Rækken af Europas Lande med Hensyn til disse elementære Fær­ digheder hos Eefolkningen. Imidlertid siger saadanne Undersøgel­ ser — selv om man tør anse dem for typiske — naturligvis intet om, hvor langt Refolkningen er naaet i intellektuel Udvikling, men konstaterer blot, at et vigtigt Grundlag for en saadan Udvikling er til Stede. I Følge en af Statistisk Bureau i 1867 foretaget Undersøgelse af Folkeundervisningen var det gennemsnitlige Antal Dage, i hvilke der i det nævnte Aar blev tilbudt et Barn paa Landet Undervisning, 126. Af disse 126 skolepligtige Dage blev der gennemsnitlig forsømt 32 Dage — med eller uden lovlig Grund — saaledes at det Antal Dage, hvori et Barn paa Landet virkelig nød Undervisning, i Gen­ nemsnit kun var ca. 94 i Løbet af et Aar. I Byerne — og særlig da i København — stillede Forholdene sig i saa Henseende betydelig gunstigere —navnlig naturligvis i Betalingsskolerne. Disse for Folke­ skolens daværende Standpunkt ingenlunde flatterende Oplysninger tyder jo' ikke paa overvættes store Muligheder for Befolkningens intellektuelle Opdragelse; men Folkeskolen var jo heldigvis ikke ene om Kundskabsudbredelsen. Der ses i denne Forbindelse bort fra del højere Skolevæsen, idet Blikket særlig fæstes paa de Midler til Ud­ bredelse af Oplysning, som direkte tager Sigte paa de brede Befolk­ ningslag. I saa Henseende maa da for det første peges paa Folke­ højskolerne, der allerede omkring 1870 fandtes i ret stort Antal, og som sikkert bidrog meget til at højne Befolkningens kulturelle Stand­ punkt, selv om deres positive Kundskabsmeddelelse var af mere underordnet Betydning, og der maa dernæst mindes om, al det vai meget almindeligt, at der baade i By og paa Land holdtes «Aften­ skoler» for den voksne Ungdom. I Forbindelse med disse Aften­ skoler holdtes der ofte Foredragsmøder; desuden stiftedes der ikke faa lokale Foredragsforeninger som Regel paa Initiativ al Folkeskole­ lærere, Præster eller Højskolelærere, og saadanne Foreninger bidrog