Hafnia_1872-1922

34

C. J . HAMM S T IF T ER IIAFNIA

Det er imidlertid som den øverste Leder af Akkvisitionen, at Ramm har gjort den største Indsats i Hafnias Tjeneste. Som saadan har han ydet ikke blot det gode og solide, men det ypperlige. Han havde en enestaaende Evne til at finde netop de Folk, der i fortrinlig Grad egnede sig for Akkvisitionsarbejdet, og han forstod som faa at bi­ bringe sine Medarbejdere noget af den samme Begejstring for Ar­ bejdet, som besjælede ham selv; de opnaaede Resultater viser dette. Og næppe nogen Sinde er Livsforsikringsagenter blevet bedre in­ strueret end de, der modtog personlig Instruktion af Ramm. Man kunde være vis paa, at de ikke behøvede at fare med halv Besked; gjorde de det desuagtet, var Fejlen at søge hos dem selv, ikke hos Ramm, der atter og atter indprentede dem det solide Arbejdes For­ trin. At Rarnrns Instruktion ogsaa i saa Henseende bar god Frugt, beviser de opnaaede Resultaters Soliditet. Forøvrigt forstod Ramm ikke blot at finde de rigtige Medarbejdere og at instruere dem paa den rette Maade, han forstod ogsaa at vinde og bevare deres Hen­ givenhed. Ikke mindst af sine udendørs Medarbejdere var Ramm afholdt. Totalindtrykket, man faar af Ramm efter alt, hvad der meddeles om ham, er det, at han ved sine udmærkede Evner og navnlig ved sin Karakters Renhed og sin Hjertevarme ragede op over de fleste. I Arbejdet for sit Selskab satte han alle sine Evner og Kræfter ind, og det ham undergivne Personale omfattede han med varm Interesse og søgte — naturligvis med den navnlig i Hafnias første Aar saa nødvendige Hensyntagen til Selskabets Økonomi — at skaffe det de bedst mulige Leve- og Arbejdsvilkaar, uden at han behøvede nogen Opfordring dertil. Han betegnes som den personificerede Hæderlig­ hed — alle hans Handlinger og alle hans Tanker var prægede af Hæderlighed — og utvivlsomt var han paa sit Omraade en eminent Dygtighed. Som det foran reproducerede Billede af ham viser, var han ogsaa af Ydre en smuk Mand, og navnlig i hans senere Leveaar var hans Væsen præget af megen Værdighed, til hvilken Etatsraads- titlen, der blev ham tildelt ved hans Afgang fra Hafnia 1905, passede overmaade godt. Ramm var kort sagt en Mand, som baade ved sine indre og ydre udmærkede Egenskaber var en Pryd for Hafnia. Som dette vort første private Livsforsikringsselskabs egentlige Stifter, og som Foregangsmanden paa den moderne Livsforsikringsakkvisitions Omraade herhjemme vil Ramm altid bevare sin Plads i dansk Livs­ forsikringsvæsens Historie. Han afgik ved Døden den 1. Juli 19 13 . Hans Buste, skænket Selskabet ved dets 25 Aars Jubilæum af Garan­ terne, er opstillet i Hafnias Bygning.

Made with