Hafnia_1872-1922

56

HAFNIAS BESTYRELSE SFORHOLD

Formand». Bestemmelsen om, at der skulde være et matematikkyn­ digt Medlem i Direktionen er saaledes faldet bort, efter at der var ansat en særlig Aktuar, og endvidere er Valget af Direktionens For­ mand blevet kontrolkomitéens Sag i Stedet for Generalforsamlin­ gens. Bestemmelsen om Direktørernes Antal har senere faaet føl­ gende Form: «Direktionen bestaar af mindst 2, højst 4 af General­ forsamlingen efter Kontrolkomiteens Indstilling valgte Aktionærer». Det maatte betragtes som noget ganske selvfølgeligt, at Hafnias Stiftere i snævrere Forstand kom til at danne Selskabets første Di­ rektion. Skibsted og Thiele valgtes til henholdsvis retskyndigt og matematikkyndigt Medlem, og Benzon-Buchwald blev Direktionens Formand. Til Ramm blev der vel ikke Plads i selve Direktionen, men han havde dog Ret til at overvære dennes Møder — om end uden Stemmeret. Det varede ikke ret mange Aar, inden det første Personskifte fandt Sted indenfor Hafnias Direktion, idet Formanden, Departementschef Benzon-Buchwald, den 28. Februar 1877 afgik ved Døden. J u l i u s P e t e r Tamm B e n z o n - B u c h w a l d var født i København den 17. August 1821 og blev saaledes kun 55 Aar gammel. Han var Søn af en Officer og blev efter at have taget juridisk Embedseksamen 1845 ansat som Volontør i det daværende Rentekammer, hvor han senere udnævntes til Fuldmægtig. Efter en forudgaaende Konkur­ rence udnævntes han 1856 til Professor i Nationaløkonomi og Stati­ stik ved Universitetet, men det var først 1862, da han blev Chef for Revisionsdepartementet, at han, der var i Besiddelse af megen Skarp­ sindighed i alt, hvad der vedrørte Regnskabsvæsen, kom i en Stil­ ling, som i fortrinlig Grad passede for hans særlige Evner. Han nød stor Anseelse i vide Kredse, og da denne Anseelse ved Landmands­ bankens Stiftelse 1871 bragte ham frem i Stifternes første Række, benyttede han den bl. a. til at virke for Tegningen af Aktier i det projekterede Livsforsikringsselskab Hafnia. I hans virkningsfulde Støtte til at faa Selskabet startet ligger sikkert hans største Betyd­ ning for Hafnia. I Landmandsbankens Festskrift skildrer Børskom- missær Julius Schovelin Benzon-Buchwald som en Mand, der var i høj Grad selvsikker, magtkær og egenraadig, og som skinsygt vaa- gede over opnaaet Stillings Myndighed og Vægt — en Mand, der saa nøje paa Formernes Iagttagelse, og som havde stor Sans for det talmæssig præcise og korrekte. Denne Skildring er om end skarp, dog sikkert i Hovedtrækkene rammende; den stemmer i hvert Fald godt med det Indtryk, man faar ved nærmere Studium af Hafnias første Direktionsprotokol. En Mand med de antydede Egenskaber

Made with