Hafnia_1872-1922

62

HAFNIAS BESTYRELSE SFORHOLD

ries. Samme Aar stiftedes forøvrigt paa hans Initiativ den danske Aktuarforening. Som den, der for det første traf Valget af det tekniske Grundlag, hvorpaa Selskabet skulde arbejde, og som for det andet i tiere Aar som matematisk Direktør og Beregner var ene om Ansvaret for dette Grundlag og dets Udvikling, fik Tbiele og hans Virksomhed selvsagt den mest gennemgribende Betydning for Hafnia. Og havde Skibsted ved Udarbejdelsen af Selskabets Love og Forsikringsbetin­ gelser haft en saa lykkelig Haand, at i en hel Menneskealder kun faa Ændringer i lians Arbejde var nødvendige, saa gælder noget tilsva­ rende, maaske endda i forstærket Grad, om Thieles Værk. Da Statsanstalten 1870 moderniseredes, udarbejdede Anstaltens Direktør, Professor L. Oppermann, de Dødelighedstavler, der blev lagt lil Grund for Beregningen af Anstaltens Tarifer og Beserver. Da Thiele stod Oppermann meget nær, kunde man have ventet, at Thiele havde benyttet Oppermanns Arbejde; original som han var, gjorde han dog ikke dette, men benyttede en anden Formel for Dødelig­ heden end Oppermanns. Thieles Formel skal efter de sagkyndiges Udsagn have forskellige Fordele fremfor Oppermanns og andre af de ellers mest anvendte, men skal paa den anden Side ikke være sær­ lig let at arbejde med. Det var Thieles Mening, at den valgte Døde­ lighed — en for Mænd og en for Kvinder — skulde være større end den, som kunde ventes mellem de forsikrede, og at han har været meget forsigtig i sit Valg, viser den Omstændighed, at den indtrufne Dødelighed i de forløbne 50 Aar har været betydelig under den an- tagne. Men ved Valget af Dødelighedstavler havde man kun den ene af de for Tarifernes Beregning nødvendige Grundfaktorer; man maatte skride til Valget af den anden, Rentefoden. Denne kunde man ikke vælge meget lavere end 4 pCt. p. a., da Statsanstalten skulde regne med denne Rente, og paa den anden Side heller ikke højere, da ingen af Stifterne kunde tænke sig at gøre Hafnia konkurrence­ dygtig overfor Statsanstalten ved at vælge en højere Rente, der let kunde skade Selskabets Soliditet. Paa det saaledes valgte Grundlag foretog da Thiele alle de mangfoldige Detailberegninger, der var nød­ vendige ved Tarifens Udarbejdelse. Og overalt mærkedes det herved, at han var Astronom og den veltrænede Regner; hans Metoder og Opstillinger var de simplest mulige, og samtidig var Beregningerne kon troleret paa alle mulige Maader, skønt de naturligvis blev ud­ ført samtidig af to Personer, hvis Resultater sammenholdtes. Men Thiele var ikke blot den betydelige Videnskabsmand og Teo­ retiker; han var ogsaa en Mand, der ikke kunde have med noget at gøre uden at faa det tilrettelagt saa praktisk som muligt, og Hafnia