Hafnia_1872-1922

L I V S F O R S I K R I N G S V I R K S O M H E D E N S U D V I K L I N G I D A N M A R K E F T E R H A F N I A S O P R E T T E L S E

F o r dansk Livsforsikringsvirksomhed falder Udviklingen ganske naturligt i tre Perioder. En første, der strækker sig til Hafnias Oprettelse 1872, og i hvilken de to i det foregaaende nævnte Stats­ anstalter var ene om at hævde den nationale Livsforsikring mod Konkurrencen fra en Række udenlandske Selskaber. En anden, der omfatter Tiden fra Hafnias Stiftelse og til omkring Midten af 1890’erne, og endelig en tredie omfattende Tiden efter 1896, da en særlig kraftig Udvikling sætter ind med Oprettelsen — og delvis en atter hurtig følgende Opløsning — at en Række ny Selskaber, med en af de talrige Nystartninger følgende hidtil ukendt heftig Konkur­ rence og med Indførelsen af forskellige ny Forsikringsformer — ikke mindst Optagelsen af den saakaldte Folkeforsikring. Medens den første af de tre Perioder allerede har fundet tilstrækkelig Omtale foran, skal der i det følgende dvæles lidt udførligere ved de to sidste. Ubestrideligt — og ubestridt — har H a f n i a Æren af at have været det første danske Livsforsikringsselskab, gennem hvilket det private Initiativ sætter ind for ogsaa paa Livsforsikringsomraadet at hævde Sætningen: Danmark for Danskerne. Men at Tanken herom virkelig laa i Luften i Begyndelsen a f l8 70 ’erne, viser bl. a. den Omstændig­ hed, at endnu tør Hatnias Stittelsesaar var løbet til Ende, havde man fra anden Side og ganske uafhængigt af de Bestræbelser, der førte til Hafnias Stiftelse, besluttet sig til at oprette et andet privat dansk Livsforsikringsselskab, organiseret ikke efter Aktieselskabsprincip­ pet, som Hafnia havde valgt, men efter Gensidighedsprincippet. Det var det i 1861 stiftede gensidige Brandforsikringsselskab Danmark, der efter daværende cand. polyt. C. F. T v e r m o e s ’ virksomme Tilskyn­ delse besluttede sig til at udnytte sit Organisationsapparat ogsaa i Arbejdet for Livsforsikringen og derfor oprettede en Livsforsikrings- afdeling. Paa en Maade stod denne Begivenhed i Forbindelse med Omorganisationen af de gamle Statsanstalter, lvermoes havde nem­ lig som konstitueret Direktør i Statsanstalten været med i Arbejdet for Anstaltens Omdannelse og var herunder blevet uenig med Be­ styrelsens Flertal med Hensyn til Overskudets Fordeling. Tvermoes holdt paa, atOverskudet skulde komme de forsikrede til gode, enten i Form afen Præmienedsættelse eller i Form af Bonus, men Bestyrel­ sens Flertal holdt paa, at Overskudet skulde tilfalde Staten. Uenig

Made with