Hafnia_1872-1922

E F T E R HAFNIÅS OPRETTELSE 79 Selskabslederne i de gode Selskaber maatte derfor se med den største Beklagelse paa de herskende Tilstande og maatte bestræbe sig for at finde Midler til en virksom Bekæmpelse af de højst uhel­ dige Konkurrenceforhold. Allerede i August 1898 var der med dette Formaal som et af de vigtigste Programpunkter blevet oprettet en Organisation: De danske Livsforsikringsselskabers Forening med Re- præsentanter fra ni danske Selskaber og med Hafnias Direktør, Over­ retssagfører C. A. de Fine Skibsted som Formand. Efter ret langva­ rige Forhandlinger lykkedes det denne Forening at samle alle de virkeligt betydende danske Selskaber, inklusive Statsanstalten, om Vedtagelsen af det saakaldte Fællescirkulære af 1. Januar 1903, ved hvilket de deltagende Selskaber forpligtede sig til i Akkvisitions- arbejdet at overholde visse i Cirkulæret nærmere formulerede Be­ tingelser. Foruden af Statsanstalten var Overenskomsten fra Begyn­ delsen af tiltraadt af Hafnia, Danmark, Fremtiden, Dan, Nordisk, Tryg, Frem, Dansk Folkeforsikring, Mundus og Fædrelandet. Ogsaa blandt Akkvisitørerne selv blev Ønsket om at hæve Konkur­ renceniveauet, bl. a. ved at værne sig mod Tilgang af uheldige Ele­ menter, mere og mere levende og førte allerede 1900 til Dannelsen af Foreningen a f Forsikringsinspektører i Danmark , der efter sit Pro­ gram blandt andet havde det Formaal «at højne Forsikringsvirk­ somheden ved at udelukke Repræsentanter, som ved hensynsløs og uhæderlig Konkurrence bidrage til atsvække Tilliden til Forsikrings­ virksomheden og Agtelsen for dens Udøvere». Der var saaledes saavel fra Selskabernes som fra Akkvisitørernes Side velmente Bestræbelser fremme tor at komme den usunde Kon­ kurrence til Livs, og man tænkte sig vel almindeligt, at Livsforsik­ ringsloven, der jo dog indeholdt enkelte Bestemmelser, der tog Sigte paa at hindre illoyal Konkurrence, skulde yderligere styrke disse Bestræbelser og give dem et heldigt Udfald. Men Forventnin­ gerne skuffedes; i en lang Aarrække vedblev Akkvisitionsforholdene, trods alle Forsøg paa at bedre dem, at være uheldige, og det er egentlig først i de senere Aar — efter at Selskabernes Antal gennem Sam­ menslutningerne var bragt passende ned, og efter at en særlig uhel­ dig Selskabsleder var blevet uskadeliggjort — at der er indtraadt mere rolige og sobre Tilstande, som sjældent giver Anledning til Klage. Det kan jo imidlertid ikke nægtes, at der i det 20. Aarhundredes to første Decennier dog i det store og hele udførtes et virkeligt godt Stykke Arbejde for Livsforsikringens Udbredelse i Befolkningen, selv om det som omtalt havde sine Skyggesider. Den aarlige Nyteg­ ning kom op paa hidtil ukendte Beløb, og i en Haandevending for