545161958

lige helt til Side, kom der ogsaa i denne Strid en vis Bitterhed frem, som gjorde det yderligere umuligt at komme til Forstaaelse. Fischer var ikke populær i Kjøbenhavn, og Følelsen af at maatte værge sig til mange Sider gjorde ham yderligere stejl og stædig. Fra skriftlig Diskussion mellem Ministeriet og det nævnte Udvalg gik Sagen over til Behandling i Pressen, saa meget mere, som „Dagbladet“s Bedak­ tør, Bille, var Udvalgets Formand. „Dagbladet" var den Gang toneangivende i det højere Bourgeoisis Kredse, og den nationalliberale Aandsaristokrat Bille greb med Glæde Lejligheden til at gaa løs paa den som Plebejer stemplede Kultusminister. Men alle journalistiske Spydigheder rokkede ikke denne en Tomme, og Jacobsen maatte i Efteraaret 1876 an­ bringe de tolv færdige Buster i sit Hjem paa Carls­ berg. Her blev de staaende i syv Aar, indtil Sagen endelig blev ordnet — netop saaledes som Jacobsen havde ønsket. I 1880 gik Fischer af som Kultusmini­ ster, og Efterfølgerne var af et blødere Stof.' Endnu var der naturligvis adskilligt Skriveri tilbage, men i 1883 blev Busterne anbragte paa den af Jacobsen bestemte Plads, tilmed i et Antal af tretten, idet Jacobsen i Mellemtiden havde ladet udføre endiiu en; han havde jo nok hele Tiden tænkt sig, at det dog vilde ende med, at han fik sin Krig frem. Her som i alt, hvad han foretog sig, er den sejge Ved­ holdenhed ikke mindre værd at lægge Mærke til end den storstilede Offervillighed. Jacobsen var først og fremmest en kraftfuld Personlighed, og det var dette, der satte Præget paa al hans Gærning.

91