545161958

I 1879 kunde Københavns Universitet fejre sin 400-aarige Bestaaen. Allerede det foregaaende Aar begyndte man Forberedelserne til denne Fest, der i Lighed med andre af samme Slags var tænkt at skulle være international, saaledes som selve Viden­ skaben er det; man vilde indbyde Repræsentanter for videnskabelige Højskoler rundt om fra hele Ver­ den. Saa kom i Efteraaret 1878 den af Preussen og Østrig udstedte Deklaration om, at de to Magter som Underskrivere af Pragerfreden af 1866 var bievne enige om, at denne Fredstraktats berømte Paragraf fem (om Nordslesvigs eventuelle Tilbagegivelse til Danmark) skulde betragtes som bortfalden. Man har uden Resultat diskuteret om, hvorvidt denne preus­ siske Brutalitet var en Bismarck’sk Ripost mod visse diplomatiske Ubehændigheder fra dansk Side; sik­ kert er det, at Ophævelsen overalt i Danmark vakte den mest levende Harme. Selv om det rent juridisk var rigtigt nok, at Traktaten kun angik de to under­ skrivende Magter, var der dog ved dens Offenliggørelse vakt berettigede Forventninger hos Tredjemand, hvil­ ket maatte betragtes som et moralsk bindende Løfte; dette Løfte var nu bleven brudt, og den store Ulig­ hed i Styrke mellem den, der havde givef Løftet, og den, der mente sig berettiget til at' anse sig for Løf­ tets Modtager, bidrog kun til at gøre Harmen større; det var en Uret, for hvilken der ikke var Haab om Hævn. Under disse Forhold var man blandt Uni­ versitetslærerne ikke meget ivrig for ogsaa at'skulle se tyske og østrigske Gæster i sin Midte, saa meget mindre, som under tidligere Aartiers Kamp mellem dansk og tysk visse tyske Universiteter netop'havde været Hovedarnesteder for al danskfjendtlig Agita- 99

Made with FlippingBook - Online catalogs