545161958

paa Carlsberg for at forklare, at det var sig selv, Universitetet hædrede ved at tildele Videnskabens største Beskytter i Danmark sin højeste Ærestitel. Saa tog Jacobsen mod Titlen, men han vænnede sig aldrig rigtig til den, og naar hans private Venner skrev Dr. phil. udenpaa deres Breve til ham, bekla­ gede han sig derover; der var kun en Titel, han holdt fast ved og altid med Glæde førte, og det var Titlen som Kaptajn; Jacobsen var Borgermand og ikke Akademiker, og det klang i hans Øren bedre at kaldes Kaptajn i Københavns Borgervæbning end Doctor philosophiae ved Københavns Universitet. Men i Anerkendelse af, at al Adel forpligter, ogsaa den akademiske, forfattede han et lille Skrift om den botaniske Haves Væksthuse, i hvis Tilblivelse han havde haft saa stor Andel, og indleverede dette til Universitetet ved Jubilæet. Det kan i denne Sammenhæng berøres, at Jacob­ sen, hvad der var ganske naturligt, iøvrigt aldrig begav sig videre langt ind paa Forfatterbanen. Han var det levende Ords og Handlingens Mand, men ikke Pennens; det ses af hans private Breve, at han udtrykte sig let og utvungent, og baade her og i offenlige Henvendelser var hans Stil som hans Per­ sonlighed, klar og bestemt, men noget tør; Jacobsen var helt igennem Alvorsmand, og hans egen Søn har sagt, at han aldrig har hørt sin Fader sige en Vit­ tighed. Af offenlige Anliggender blev det i denne sidste Periode navnlig Frederiksborgmuseets videre Udvik­ ling, som Jacobsen kom til at beskæftige sig med. Den Forening af nationale og af kunstneriske Inter­ esser, der her kunde plejes, tilmed under virkelig 101