545161958

at gøre Tyskheden alle Indrømmelser. Set fra et nationalt Standpunkt, var intet af de to Partiers Krav berettiget, da Sydslesvig allerede den Gang var fuldstændig fortysket, medens Nordslesvig var rent dansk, men kun enkelte uafhængige og meget vidt­ skuende Aander som Madvig kunde allerede den Gang tænke paa at løse Spørgsmaalet ved en Delings­ linje midt igennem Slesvig; for det nationalliberale Parti, til hvilket Jacobsen ogsaa paa 'dette Punkt ganske uforbeholdent sluttede sig, blev Feltraabet: Danmark til Ejderen! Den slesvig-holstenske Strid opfattedes fra dansk Side tillige som en Kamp, i hvilken Danmark var Nordens Grænsevagt mod den fremtrængende Tysk­ hed. Det faldt da naturligt at søge Forbundsfæller til denne Kamp hos de to andre nordiske Folk, hvem Faren formentlig vilde rykke nærmere, hvis det danske Bolværk faldt. Ejderdanskhed og Skandi­ navisme kom paa den Maade til at gaa Haand i Haand. Indenfor de akademiske Kredse, hvor denne Opfattelse særlig gjordes gældende, faldt det ikke vanskeligt at vinde Tilhængere for den ogsaa i Sver- rig og Norge; derimod stod de øvrige Befolknings­ lag, navnlig i Sverrig, ret kølig overfor Tanken om, at det virkelig for den nordiske Races og den nor­ diske Kulturs egen Skyld skulde være saa magtpaa- liggende at hjælpe Danmark mod Tyskhedens An­ greb; den Fare, der søgtes fremmanet, forekom for en mere kritisk Betragtning ret fjæm; den Gang som senere, saa Sverrig sin store nationale Fare komme østfra. Det blev denne afgørende Forskel­ lighed i den historiske Opfattelse, der tilsidst gjorde det forbi med Skandinavismen. Men i de danske akademiske Kredse, hvormed Jacobsen den Gang stod i Berøring, havde man ikke opdaget Mulig- 26