545161958

han Ministeriet paa det hæftigste; hans Vælgere gav ham Medhold og valgte ham ved Kaaring. Det nye Folketing var valgt for at forkaste Ør­ steds Fællesforfatning, og det gjorde det, samtidig med at det yderligere motiverede sin Adfærd i en meget skarp Adresse; af det Udvalg, der havde ud­ arbejdet denne, var Jacobsen Medlem. Ministeriet vilde imidlertid ikke give tabt i første Omgang; det opløste Folketinget og udskrev nye Valg, som blev afholdt inden Aarets Udgang. J. C. Jacobsen blev atter kaaret i sin gamle Kreds. Og de øvrige Folke­ tingskredse handlede ogsaa i Overensstemmelse hermed, og Flertallet i det nye Ting var ligesaa ugunstigt stemt mod den Ørsted’ske Helstatspolitik som det forrige. Saa blev Frederik den syvendes Omgivelser bange for hans Popularitet, og Ministe­ riet fik sin Afsked; den nye Regering dannedes af Bang, dens vigtigste Medlemmer var Hall, de Na­ tionalliberales forgudede Fører, og Scheele, der nær­ mest var Repræsentant for det daværende Hof. De Nationalliberale havde sejret, men de hverken kunde eller turde udnytte Sejren fuldt ud. Det kom snart til nye Forandringer i Ministeriet, og i 1855 udstedtes der en ny Fællesforfatning, der paa flere væsentlige Punkter ikke var saa meget forskellig fra den, som Ørsted var falden paa. Men naar to gør det samme, er det som bekendt ikke det samme, og det liberale Folketing gav om end nødigt sit Minde til Folkeforfatningen af 1855; man mente, at man dog burde ofre noget for Holstens Skyld, og man skønnede ikke, at halve Ofre og halve Forholdsregler er værre end ingen. I hele denne Sag havde Jacobsen været stærkt 45

Made with FlippingBook - Online catalogs