545161958

fremme, fordi det efter hans Opfattelse gjaldt en Sag af afgørende national Betydning. Og det har næppe været kært for ham, at man saa snart maatte opgive meget af det, man saa ivrig havde holdt paa. Politiker i Betydning af en Mand, der kan smyge og liste sig frem mod et fjærnt Endemaal, og som ikke er altfor kræsen i Valget af sine Midler, naar de blot kan føre nærmere — det blev Jacobsen aldrig; han var baade for stolt og for selvraadig til at gaa Omveje paa Forhandlingens Listesko. Og ligesom han aldrig blev en „fin“ Politiker, var han heller aldrig Partimand; han valgte til enhver Tid sit Standpunkt ud fra selve Sagen, efter det han troede paa og ansaa for ret, og han gik lige frem uden at vende Hovedet om for at se, om han ikke derved kom bort fra Partifællerne. Det varede da heller ikke længe, før der kom en Sag op, hvis Udvikling foranledigede Jacobsen til — for nogen Tid — at opgive den offentlige Virk­ somhed baade i Borgerrepræsentationen og Folke­ tinget. I Slutningen af 1856 fremlagde den daværende Indenrigsminister Krieger et Forslag om Københavns Kommunalbestyrelse. Krieger var-en af det national­ liberale Partis mest fremragende Mænd, og altsaa Jacobsens Partifælle, men det hindrede ikke denne i at bekæmpe Forslaget af alle Kræfter. Det var, her Kommunalpolitik, det drejede sig om, og her var Ja­ cobsens egenlige Felt; her var han tillige langt mere vidtgaaende liberal, end han var — og navnlig end han senere blev —paa det egenlig politiske Omraade. Han mente, at Kriegers Forslag gav Overpræsidenten og hele Magistraten for megen Myndighed paa Bor- 46