545161958

haardere end i sin Tid fra England, men de Egen­ skaber, der den Gang havde skabt det nye Danmark, Nøjsomhed, Pligtfølelse og Samfundsbevidsthed, var ogsaa endnu levende hos mange. Da det pragtfulde, men kortvarige nationalliberale Blomsterflor var sve- det væk af Krigsstormen, kom den solide Under­ grund, Arven fra Frederik den sjettes Tid, frem paa ny, og i dens frugtbare Muld plantede Mænd som Jacobsen, Tietgen og Dalgas en ny Sæd, der skulde give rigelig Afgrøde. Ogsaa i Arbejdet paa den formelle politiske Re­ organisation kom Jacobsen til at deltage. I Fælles­ monarkiets stormfulde Dage havde man haft to side- ordnede Repræsentationer, et Rigsraad for de fælles Anliggender og en Rigsdag for de særlig kongerigske. Nu, da Kongeriget var alene tilbage, var der ingen Grund, til at fastholde det besværlige Dobbeltsystem, og da Novemberforfatningen formelt skulde omord­ nes i Anledning heraf, rejste der sig af sig selv det Spørgsmaal, om man nu uden videre skulde gaa tilbage til Junigrundloven eller benytte Lejligheden til ogsaa reelt at foretage Ændringer i denne. Junigrundloven var jo netop det fuldgyldigste Udtryk for den Politik, der ved Krigen var slaaet definitivt til Jorden; den var Idealismens og Folke­ lighedens ægtefødte Datter. Den blev til, da man troede paa Folkets Evne til at forædles ved politisk Virksomhed, og da de skønne Tanker om Frihed og Selvstyre havde Magt over Sindene, iklædte som de blev i Veltalenhedens besnærende Klædebon. Men Troen paa Folket havde tabt sig, og til Veltalenheden og dens Mænd havde man faaet Mistillid. Og vi ser derfor under Forfatningsdebatten 1865—66 en hel 61