545161958

Naturligvis fandtes Jacobsens Navn paa Listen blandt de første der. Men Jacobsen blev mere end en almindelig Bidragyder; det blev ham, der, da Slottets Mure endelig var genrejste, fyldte den tomme Skal med levende Skønhed og gjorde den i sig selv minderige Bygning til Gemmested for nogle af Fol­ kets bedste og kostbareste historiske Minder; Fre­ deriksborg havde før Branden været et Slot som saa mange andre; ved Jacobsens Medvirkning blev det i sin genfødte Skikkelse noget lignende for dansk Kulturliv som Versailles er for Frankrig og Hamp­ ton Court for England, ja, i flere Henseender endog forholdsvis mere. Det var Jacobsen, der fik Ideen til, lat Frederiks­ borg Slot skulde være et nationalhistorisk Museum, og i Arbejdet for dens Virkeliggørelse genfandt han sin Ungdoms ideelle Trang i Forbindelse med den af de nationale Ulykker vakte Stræben" efter Folkets Genoprejsning. Naar det danske Folk kunde leve sig sammen med sine store, historiske Minder, indfat­ tede i en ædel, kunstnerisk Ramme, saa kunde det vel heraf øse Kraft til at genoprette Tabene og lægge ud til ny Stordaad; Folket skulde, som, han selv ud­ trykte det, bringes til Erkendelse af de Pligter, som Arven fra Forfædrene paalagde de nulevende og kom­ mende Slægter. I Arbejdet for denne Tanke fandt Jacobsen en ivrig og ingenlunde uvæsenlig Støtte i Slottets Arki­ tekt, daværende Professor Meldahl. Denne var ikke nogen original Aand, men han var'et livligt og hur­ tigt Hoved, der altid straks forstod at vurdere og be­ nytte, hvad der kom frem fra anden Side, og han var tillige en meget smidig Natur, der baade forstod 77

Made with FlippingBook - Online catalogs