545161958

Forslag sin Tilslutning. Men Nellemann følte sig krænket, maaske tildels ogsaa ved selve den energi­ ske Maade, hvorpaa Jacobsen her som, i enhver Sag, han tog sig af, havde forsvaret sin Anskuelse, og han lagde sin Misstemning for Dagen ved paa en meget formløs Maade at træde ud af. Komiteen. Nellemann og Jacobsen var ogsaa, rent bortset fra den saglige Uoverensstemmelse, saa forskelligartede som vel tæn­ kes kunde, den ene den stive? Bureaukrat, den anden den temperamentsfulde Praktiker; kun i et lignede de hinanden, de var begge lige stejle Naturer, og Nellemann handlede derfor ogsaa kun akkurat paa samme Maade, som Jacobsen selv i lignende Til­ fælde vilde have gjort; den, der ikke fik sin Krig frem, maatte fortrække. Ogsaa i den følgende Tid kom der under Arbejdet med botanisk Have en Lejlighed, da Jacobsen selv truede med at gøre det til et Kabinetsspørgsmaal, hvis hans Mening ikke trængte igennem; heldigvis for botanisk Have kom det ikke dertil, men alene Truslen er karakteristisk for Jacobsen. Han var „Kaptajnen" fra Bryggeriet, og han vænnede sig aldrig af med at kommandere; han var fra Naturens Haand skabt til at herske, og naar han sad i en Komite, saa var det ogsaa Me­ ningen, at den skulde rette sig efter ham. Med særlig Interesse omfattede han Havens Vækst­ huse, hvor hans tekniske Dygtighed som Bygnings­ konstruktør kom til god Nytte, og da de af Staten bevilgede Midler ikke slog til for at indrette disse, saaledes som han ønskede, skød han med vanlig Rundhaandethed selv det manglende til, omtrent 18,000 Kroner. Men selve denne Omstændighed, at han aldrig betænkte sig paa at bringe økonomiske 85

Made with FlippingBook - Online catalogs