DenDanskeKomediesOprindelse_1918

mange Ansøgninger for at opnaa et Resultat; en Mand, der 1736 blev Birkedommer paa Læsø, havde i Løbet af elleve Aar søgt 145 Gange om Bestilling. Andre Arkiver, der vilde have givet Oplysninger i det foreliggende Tilfælde, er paa nogle faa Stumper nær forsvundne; det gælder Borgrettens Arkiv, Fattigdirektionens Arkiv og de ældste Dele af Politimesterens Arkiv, det gælder ogsaa Storkanslerens og de skif­ tende Hofmarskallers Embedsarkiver. Breve og Papirer af mere privat Natur om den første danske Skueplads er næsten alle gaaet tabt. Der­ til kommer, at Datidens Aviser kun sparsomt ved at berette om den nye danske Scene, af enkelte er endda kun et begrænset Antal Numre bevaret; Holberg selv omtaler den i almindelige Vendinger og kom­ mer blot undtagelsesvis ind paa Detaillen. Endelig var den tidligste danske Skueplads næsten gaaet i Glemme i det attende Aarhundrede, der var ingen Forstaaelse af, at dette Kulturfænomen havde histo­ risk Interesse og man havde ladet Mindet om det dø bort. Hvad J. H. Schlegel skrev om Skuepladsens Historie (1764) var blot en yderst nød­ tørftig „Vorbericht“ til et Par af Broderens dramaturgiske Afhandlinger, og Fr. Schwarz’s kortfattede Efterretninger (1785) viser, at der selv i snævre interesserede Kredse var en lidet fyldig Overlevering om Skue­ spillene i Frederik den Fjerdes Tid. Men siden er Forstaaelsen kommet og dermed Mindet vakt til Live. I det sidste Aarhundrede har Lærde som Rasmus Nyerup, Werlauff og Chr. Bruun, Teaterkyndige og Hol- bergforskere som Rahbek, Overskou og Julius Martensen gransket efter det danske Teaters Oprindelse — uden at nogen fyldestgørende og sammenhængende Fremstilling dog hidtil er bleven Frugten af disse Studier. Det staar mig derfor klart, at det baade er en vanskelig og en utaknemlig Opgave, jeg har givet mig i Kast med, naar jeg har taget hele dette Spørgsmaal op til Behandling. Vanskelig fordi Stoffet er utilstrækkeligt paa mange Punkter, saa at Forskeren hvert Øjeblik føler Grunden svinde bort under sig, utaknemlig fordi mange af de Kends­ gerninger, jeg har at fremføre, maa være kendt i Forvejen. Men jeg har søgt at stille det foreliggende Stof i ny Belysning, at finde de manglende Bindeled, at bringe Orden i Enkelthedernes Kaos og faa dem ind i den historiske Udvikling, hvor de som Led hører hjemme. Tidligere Efterforskninger har væsentlig bevæget sig inden for Kancelli­ arkivets Rammer; jeg har afsøgt alle Arkivterritorier, hvor der var noget Haab om Udbytte, og skønt den sidste Opsøgning altid er den vanskeligste og mindst lønnende, fordi det Stof, der ligger paa de