DenDanskeKomediesOprindelse_1918

104

og fornøje, hvilken Fornøjelse just ikke enhver i de danske Komedier kan finde; foruden at tale om, at iblandt vel saa kuriøse Skuespil kunde forefalde, som kunde opvække de fornemmestes, ja vel selv det høje kongelige Herskabs Begærlighed til at ville se det“. Han mener endda det vilde være den danske Komedie mere til Skade end Gavn, fordi der altid kunde falde en Kendelse af til Aktørerne, „sær paa de Tider om Aaret, da ganske ingen danske Komedier forestilles“. De uforgribelige Tankers Forfatter undersøger dernæst Betingelserne for at faa de danske Komedier konsolideret. Huset bør købes og Ak­ tørerne sættes paa fast Gage, derover er han klar, naar blot „Hoved­ knuden“ : Fremskaffelsen af de nødvendige Midler, kan løses. Skulde Huset sættes til Auktion, maatte Seckmans Fordring paa 450 Rdr. først indfries, men derom var intet Haab i den indeværende Vinter, med mindre Aktørerne fik Lov til at benytte Privilegiet paa Maskerader, „hvilke dog nu, formedelst Misbrug og en Del gejstliges Nidkærhed ere forbudne“. Det var ikke Forfatterens Mening, at Forbudet mod Hasardspil „og hvad som ellers forargeligt kunde væ re“ skulde op­ hæves, det var blot Maskeballet og Dansen, „en uskyldig og alle Ste­ der tilladt Tidsfordriv“, der burde frigives. Enten man nu vilde beholde det gamle Komediehus eller indrette e t nyt — thi Privilegierne burde ikke følge et bestemt Hus, men knyttes til det, hvor danske Komedier ageredes —, saa gjaldt det om „uden nogens Skade at udfinde de til Komediens Istandsættelse og Vedlige­ holdelse behøvende Fonds“. De kunde skabes ved et Lotteri, hvis Overskud tilfaldt Komediehuset, eller Kongen kunde tillægge det visse Bøder, maaske visse Sjette- og Tiende-Penge, som alligevel bort- skænkedes. En kærkommen Gave vilde være de Slotsteatret tilhørende „Machiner“, d. v. s. Dekorationer m. m., som Kongen nu, da der ved Hoffet hverken var Komedianter eller Operister, ingen Brug havde for. Og kunde Krigshospitalet da formaas til at lade sine 3000 Rdr. blive indestaaende i Komediehuset, maatte det være let at faa dannet et lidet Interessentskab, som kunde indskyde Resten, navnlig — som Forfatteren siger — „naar Direktionen ikke Mr. Montaigu anfor- troes“. Vistnok med Rette havde han ingen Tillid til Montaigus finansielle Dispositioner, maaske havde han ogsaa selv hemmelige Ønsker om at blive sat i Spidsen for den danske Komedie. Endog for en Embedsmand som Paulli kunde Stillingen som øverste Leder af et nationalt Komediehus med kongelige Subsidier have noget til­ trækkende ved sig 1). ^ J ' E ‘ Schlegel mener ogsaa, at en Komediant ikke bør sættes i Spid- sen for Teatret, det maa være en Mand af Anseelse (Schreiben von Errichtung eines Theaters in Kopenhagen, skrevet ca. 1746-47, i Werke III, 251 ff.).