DenDanskeKomediesOprindelse_1918

106

Stykket opført i de sidste Dage af Novbr., og sammen med et Par Forestillinger, der efter Opfordring blev givet paa Fransk, bragte det Skuepladsen frelst over Julen. Onsdag den 15. Januar 1727 aabnedes Fastelavnsspillene med Reg­ nards nyoversatte Femaktskomedie Det gavmilde Testamente, som til­ lige med Den Stundesløse og andre Holbergske Stykker en lille Tid udgjorde Repertoiret. Men Søgningen sløjede betænkeligt af, selv Ulysses von Ithacia kunde ikke modvirke Publikums tiltagende Lige­ gyldighed; i Slutningen af Maaneden maatte man aflyse en Forestil- ling og lade Tilskuerne gaa hjem igen, da Kassen kun udviste en Indtægt af 8Rdr., „hvilket synes utroligt endogsaa for Aktørerne selv, som dog disvær bleve nødt til at tro det“ J). Atter tyede man til Hol­ berg og forsøgte et sidste Stormløb mod Sløvhedens onde Magter ved Førsteopførelsen af Pernilles korte Frøkenstand i Begyndelsen af Fe­ bruar. Med dette lystige Stykke, med Den Stundesløse og et Par af Moliéres mest yndede Komedier holdt Aktørerne Stand en lille Tid endnu, men midt i Maaneden maatte man meddele Publikum, at der nu kun var fem Gange tilbage „for de stakkels danske Skuespil"; man haabede, „at de rette Liebhabere nu disse faa Gange lader se, hvad Godhed de altid har baaren for det Danske Theatre“2) — men forgæves, alt Haab var ude. Fastelavnsmandag den 24. Febr. opførtes Harlekinaden De to Arlequins og Dagen efter, Hvidetirsdag, begrov man den danske Komedie. Efter et af Holbergs Stykker, man ved ikke hvilket, maaske Den Stundesløse, gik Den danske Komedies Ligbegængelse over Scenen. Under Trommehvirvler gik Aktørernes Sørgetog Theatrum tre Gange rundt og de sørgende Kreditorer, Mont- aigu som fransk Kok og Spisevært, Aktøren Pilloy (eller maaske var det Hammer) i en Jødes Lignelse, fulgte troligt Madame Comødia til Jorden. Da det høje Lig var sænket gennem Lemmen i Teatergulvet og Henrik i sin store Kærlighed havde kastet sig ned i Hullet, holdt Thalia, som havde baaret den danske Komedie over Daaben, nu Sørge­ talen ved den aabne Grav. Hun besmykkede ikke dens stakkede Til­ værelse, der unægtelig var bleven „noget tragødisk i Enden“, hun sagde kun hvad sandt v ar3): Citeiet efter Benjamin Dasses Afskrift (nu trykt Saml. Skr. IV), hvori Teksten til Komediens Ligbegængelse tidligst foreligger; Haandskriftet, der tilhører Videnskabsselskabet i Trondhjem, indeholder tillige Don Ranudo og Tvende splinternye Breve. Et Par Læsemaader fra Trykket af 1746 burde maaske foretrækkes; „Hverdagsfaste“ kan f. Eks. være en meget vit­ tig Hentydning til de sløje Tider, men foran i Stykket staar „Hverdags- feber“ — Vilh. Møller formoder (Tilskueren 1898, S. 661 ff.), at dette Lej- J) Plakat 1727 8/2. 2) Plakat 1727 I2/a. 8)