DenDanskeKomediesOprindelse_1918

109 til „deres dem tilgodehavende Gage falder“ 1). Den faldt snart efter; Johan Kayser tillige med sin hele Bande fik Afsked og erholdt samti­ dig Besoldning indtil Udgangen af Marts. Men saa vidt man kan skønne forsvandt Direktøren med Pengene og lod ikke blot sine Fæl­ ler, men ogsaa Kone og Børn i Stikken2). Den danske Komedie havde sin lykkeligste Periode og stod i fuldest Flor netop ved Nytaarstid 1723. Ved Hoffet har der sandsynligvis ikke gjort .sig udprægede Interesser gældende hverken for den ene eller den anden Kunstart. Maaske satte Kronprins Kristian (VI), som tidligere antydet, særlig Pris paa Hofoperaen, men dens Forbliven og Bestaaen har næppe været en Sag, der laa ham stærkt paa Hjerte. Til den danske Komedie maatte Hoffet nødvendigvis indtage en af­ ventende Holdning. Opera og franske Skuespil var knæsatte Forlystel­ ser ved Datidens Hoffer, dansk Komedie derimod noget nyt, noget for det store Folk tillige — kort sagt noget, man ikke uden videre kunde indlade sig med. Skønt den danske Komedie havde formaaende Vel­ yndere i Hofkredsen, var der Vanskeligheder at overvinde, forinden den kunde indgaa som Led i Hofholdningen; adskillige af dem, der hørte til Kongens Omgivelser — ikke blot de fremmede Gesandter, men ogsaa andre — havde maaske endda Møje med at følge Teksten i et dansk Skuespil. Men den danske Komedie var ingenlunde ilde set ved Hoffet. I Begyndelsen af Novbr. 1722 opnaaede Aktørerne allerede Kongens Tilladelse til at præsentere sig paa Slottet, og skønt det trak ud med Forestillingen — Stykkerne skulde først oversættes —, kom den dog i Stand endnu medens de tyske Operister var i Tjenesten; den fandt Sted 15. Januar 1723. Montaigu valgte her som ved Skuepladsens Aabning to Stykker af Molière, Den højadelige Borgermand og Det tvungne Giftermaal. Af mange Grunde, som der senere vil blive Lej­ lighed til nærmere at gøre Rede for, var det kun naturligt, at han søgte til Molière, og det var rimeligt, fordi Kongen og Hoffet utvivl­ somt kendte disse Stykker fra de tidligere franske Komedianters Fore- Danske Saml. III, 24 f. (efter Sjæll. aabne Breve 1723, Nr. 70). Be­ gyndelsen af Kayser og Westenholtz’s Supplik er i Bruuns Aftryk uforstaae- lig; den lyder i Orig.: Den særdeles store Naade, som Eders Kongl. Majt: ved Indretning af Deres Hof-Opera den hele Bande fra Begyndelsen og indtil Datum stedse beteet haver, giver os tvende underskrevne, som etc. (sml. K.D. VIII, 565). 2) Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1723, Nr. 44. Johan Kaysers Hustru, der endnu var i Kbhvn. i April, fik yderligere bevilget 1500 Rdr., eller et Kvartals Løn for hele Banden, hvoraf hun skulde betale de øvrige Operister ca. 700 Rdr., som de havde at fordre. — Om den tyske Opera se iøvrigt For Ide og Virkelighed 1873.