DenDanskeKomediesOprindelse_1918

1 1 2

1723. Den maa høre til en Forestilling lige i Aarets Begyndelse1), og er baade litterært og historisk et mærkeligt Aktstykke. Allerede i det attende Aarhundrede gik den for et Værk af Holberg2), og der kan næppe herske Tvivl om, at han har skrevet den første og største Del; man finder Mindelser om den i Prologen til Uden Hoved og Hale, Verslinjer og Vendinger gaar igen i Epilogen til Ulysses, Ideen er den samme som Just Justesen gør sig til Talsmand for i sin Be­ tænkning over Komedierne. Thaliæ Tale derimod er af en anden Støbning; den er beslægtet med Rostgaards Indgangsvers til de to Førsteforestillinger paa Komediehuset og paa Slottet, er bygget over de samme Motiver, formet i noget nær de samme Udtryk8). Man har Grund til at tro, at det oprindelig er to Prologer, der er samlet til en Enhed. Historisk lader den hele Nytaarsprolog sig bedst forklare, naar den antages at være opført paa Skuepladsen i Lille Grønnegade ved en Forestilling, hvor Kongen personlig var nærværende. Det er en daarlig Forklaring, at den delvis eller i en anden Form er spillet paa Komediehuset og i sin trykte Skikkelse blot er et Nytaars-Poem, der er tilegnet eller overrakt — „præsenteret“— Kongen4). Dens Titel „Nye- Aars Prologus til en Comoedie allerunderdanigst præsentered af den heele Danske Bande 1723“5) maa i saa Fald fortolkes paa en ganske bestemt Maade, thi at Prologen og den Komedie, der fulgte efter, er „præsenteret“, kan i Almindelighed ikke betyde andet end at den er opført eller forestillet6). Dernæst maa Prologen nødvendigvis være opført paa Komediehuset. I Begyndelsen af dens første Del tales om, at Monarken maaske stundom vil stige ned „paa denne ringe Grund“, i dens anden Del siger Thalia, at hun havde Hjerteangst og Gysen, da hun første Gang, nemlig ved den danske Komedies Indvielse, fremstod paa dette Sted. Endelig er Slutningen af Thaliæ Tale hen­ vendt direkte til Kongen, Slutningen af den hele Prolog ligeledes. 4) At Prologen skal henføres til Nytaar 1723 (ikke 1724), har Rahbek paavist ved Hjælp af dens Underskrifter (Hesperus V, 158 f.); hvad Wer- lauff bemærker (S. 339), beviser derimod intet. 2) J. E. Schlegels Werke, herausgegeb. von J. H. Schlegel, 111 (1764), 246, og Holbergs udv. Skrifter ved Rahbek II, 479. 8) Denne Del af Prologen kan være af Rostgaard eller maaske snarere af Ulsøe (sml. N. M. Petersen, 432, Note 3, og Martensen IV, 8). Hvad der anføres i Worms Lexicon (III, 826 f.), er dog ikke nok til Begrundelse af, at det er Ulsøe; dels tillægger Worm ham ogsaa Prologen til den første Forestilling paa Slottet, der vitterlig er af Rostgaard, dels kan den „Tak­ sigelse, som skete af Theatro til Spectatores“, være noget ganske andet end Nytaarsprologen. 4) Martensen IV, 7 f. 5) Saml. Skr. III, 603. °) I Plakaterne bruges altid „præsentere“ synonymt med forestille.