DenDanskeKomediesOprindelse_1918

119 havde samlet en Trup franske Komedianter, hvormed han en Tid lang gav offentlige Skuespil i den svenske Hovedstad, og paastod tidligere at have været knyttet til det polsk-sachsiske Hof i Dresden1). Tør man stole paa hvadArnoldt og Landé fortæller længere hen paa Aaret2), da den danske Komedie atter var en Kendsgerning, saa gik Planen fra første Færd ud paa, at han skulde spille afvekslende med de danske Aktører; disse skulde betale Afgift til Landé som de tidligere havde gjort det til Arnoldt. For at faa en saadan Ordning i Stand gjaldt det om at vinde Montaigu, den personlige Indehaver af Privilegiet paa dansk Komedie, og Meningen var, at de fransktalende Elementer i den danske Bande, Montaigu, hans Hustru og Datter samt Pilloy, skulde indtræde i Landés Trup, hvis Repertoire skulde hentes fra Gherardis Théatre Italien. Derfor kom der i Sommeren 1728 kun een Aktrice og to Aktører (blandt hvilke en fransk Harlekin) hertil fra Sverig. Men Montaigu vilde ikke, blot for at skaffe Arnoldt øgede Indtæg­ ter, udsætte den danske Komedie — der ikke alene var hans Smertens­ barn, men ogsaa hans Hjertebarn — for en ødelæggende Konkurrence, og han kunde det ikke heller; hans Bestræbelser var i flere Aar gaaet ud paa at fjerne de fremmede Komedianter fra Hovedstaden til Fordel for de danske Aktører, der nu endelig havde naaet det længe eftertragtede Maal: at vinde Kongens Gunst. Han mødte Arnoldts Planer med et bestemt Afslag, og for at sikre Stillingen, der var svækket ved Kontraktens Udløb, søgte han yderligere at fastslaa den danske Komedies ubetingede Eneret. Paaskud fandt han i en Kon­ cert, som en fremmed i Juni 1728 foranstaltede i et Hus ved Stranden3), i en-Vanskabning, der lod sig vise frem for Penge, og endelig i An­ komsten af Landés franske Komedianter; den 20. Juni beklagede han sig til Oversekretæren i Danske Kancelli over, at der saaledes stadig dukkede nye Forlystelsesforetagender op i Byen, som ikke kunde andet end skade den danske Komedie. Oversekretær Møinichen var straks villig til at staa ham bi, gik til Kongen med hans Besværinger og fik Paalæg om at give Politimester Himmerich de fornødne Ordrer til streng Overholdelse af Reskriptet af 14. Oktbr. 17264). De danske Aktører kunde nu sætte sig paa den høje Hest. Midt i J) Dahlgren, Anteckningar, S. 23 ff.; Framtiden 1877, 291. — I det indholdsrige, men efter meget gammeldags Principper ordnede Hauptstaats- archiv i Dresden er Landé forgæves eftersøgt. 2) Sml. især Rep. Nr. 67. s) Sml. Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. VI, 246, og Musikforeningens Fest­ skrift 1886 I, 27. 4) Rep. Nr. 61 og 62, jvfr. Oluf Nielsen, anf. Skr. VI, 296, og DK. Oversekretærens Breve 1728, Nr. 233.