DenDanskeKomediesOprindelse_1918

136 Saxo Grammatico, Gamle Stærkodder med sin Kul-Pose paa Ryggen, Torkild Jernside, Tordgriin, Eskild Tyrehoved og saadanne gamle Karle“; i 1. Akt udlader Valerius sig med, at Forlovelse og Ægte­ skab er „intet Hestekøb, [saa at] man kan bytte hinanden bort paa Egeskov Marked1) og faa en Kande 01 til Lejkøb“, medens Molière blot siger, at slige Forbindelser maa indgaas „avec de grandes pré­ cautions“ (Originalens 7. Sc.). Oversætterens Lyst til Udmaling kom­ mer tydelig frem mange andre Steder, endnu skal blot anføres 3. Akts l.Sc. (Originalens 5. Sc.), hvor Mester Jakob holder sig op overVale- Tius. Hos Molière siger han til Harpagon: „Monsieur, je ne saurais souffrir les flatteurs; et je vois que ce qu’il en fait, que ses contrôles perpétuels sur le pain et le vin, le bois, le sel et la chandelle, ne sont rien que pour vous gratter et vous faire sa cour“; i Oversættel­ sen derimod: „Min Herre, jeg kan ikke fordrage saadanne Øjen- Tjenere, jeg ser for mine Øjne alt det han gør, og gaar og overkigger hver en Smule Brød der er, hver en Slump der kan levnes i en Flaske, den mindste Pind Brænde saa stor som en Stikke, en Bitte Salt saa meget som knap til et Æg, hver et Grysen gammelt grøn Smør saa stor som man skulde sætte i Næbet af en Kylling for Pip, en Ende Praas saa lang som det Led af den Finger at kline paa Skorstenen, saa meget Peber som jeg kan holde paa den Negl, om det var kun Madsoddet man kund’ lægge en gammel Isterhinde i til at bade en syg Hest med, saa har han sin Næse i hver et Hul — det er altsam­ men intet for andet end at tjene for Øjen for Jer og være lidt“2). Naar Holberg i Just Justesens Betænkning i første Tome af Ko­ medierne stiller den Fordring til dem, der oversætter Molière, at ikke blot Ordene, men hele Komedien bør fordanskes, ikke alene Scenen og Navnene, men ogsaa Karaktererne, saa er det kun en Omskrivning af, at han foretrækker den danske Originalkomedie. En saa radikal Fremgangsmaade vilde selv en moderne Oversætter betænke sig paa. I Moliéreteksterne fra den første danske Skueplads er Lokaliseringen gennemført i samme Grad som det senere var Skik og Brug. I Per­ sonlisterne er de franske Navne som oftest bibeholdt, dog kaldes f. Eks. Arnolphe i Fruentimmerskolen Peder Andersen og Bonden Alain Ole, ligesom Tjenerfiguren Gros-René i Dépit amoureux har faaet Nav­ net Torsten. Derimod er Stedangivelser og lokale Hentydninger næsten overalt erstattet med andre af en mere hjemlig Klang. I Amphitryon (l.Akt 2. Sc.) foregiver Mercurius, at han „er bleven strøgen til Kagen ]) Ved Egeskov paa Fyn holdes endnu i Septbr. Maaned et Marked med Heste og Kvæg. s) Grysen 3: Smule; Pip, en Sygdom hos Høns og andre Fugle; Mad- saad 3; tynd Suppe.