DenDanskeKomediesOprindelse_1918

158

Holberg mente ogsaa, at Æsopus kunde passere for „et meget smukt Stykke“, men „den poetiske Brude-Vielse udi Enden“ behagede ham ikke. Han var jo en positiv Natur, inkarneret Pebersvend og fri for al Sentimentalitet; han havde vist for Resten ganske Ret i, at Folk her til Lands ikke plejede at hænge sig just af Kærlighed1). Den Smule Romantik kunde dog aldrig skade, det virker ganske net, at den aldrende Æsop i Selvfornægtelse forener de to elskende, og sce­ nisk set gav det Anledning til et lille kærkomment Balletoptrin2). Men Holberg havde naturligvis Ret — der var mere Sukker end Salt i denne Slutning. Richard Steeles Komedie The lying lover or the ladies friendship fremkom paa Dansk som „Comoedie om Lyveren, bekiendt under den franske Titul Le Menteur“. Det synes at have været Oversætteren magtpaaliggende at hæfte fransk Etikette paa en Komedie, der i Virke­ ligheden kun ad Omveje kunde føres tilbage til Pierre Corneille — et karakteristisk Eksempel paa, hvor ringe Vægt man lagde paa en auten­ tisk Tekst. Ganske vist var den engelske Komedie bygget over Cor- neilles to Stykker Le Menteur og La Suite du Menteur, men var i Replik og Scenegang saa afvigende som vel muligt. Den svenske Statsmand Grev Carl Gyllenborg (f 1746) havde 1721 som Tidkort under en Sygdom oversat og lokaliseret den engelske Komedie, havde gjort London til Stockholm, Oxford til Lund, og det var denne sven­ ske Oversættelse, der blev lagt til Grund for den danske Tekst8). Gyllenborgs lokaliserede Komedie, som kaldtes „En battrad Vill- Hierna och en trogen Vanskap“, blev omhyggelig fulgt; de svenske Stednavne bibeholdtes, Akterne spillede snart i Kongens Have (Kungs- tradgården) i Stockholm, snart paa Nørre-Malms Torv, og Karakterer­ nes symbolske Navne, Grev Retkær, Baron Sorgfri og Hans Venkær, blev uændret staaende. Kun i det Ydre fik den danske Tekst en Skik­ kelse, der kunde minde om Corneille. Richard Steeles Komedie var inddelt i fem Akter, Gyllenborgs Oversættelse ligeledes, medens den danske opløstes i et Treaktsstykke, der kaldtes „Lyveren“, svarende til Le Menteur og et Toaktsstykke med Titel „Anhang til Lyveren“, sva- Titlen: Tolv udvalde Fabler, udarbeydede paa Dansk af en fornemme Pen og efter manges Ønske ved Trykken udgivne. J) Saml. Skr. II, 540. s) Herhen hører den Vekselsang, Rahbek (S. 61 f.) aftrykker efter Lærde lidender (1724, Nr. 18). Den er ikke af Ulsøe, men findes baade hos Vanbrugh og i Reenbergs Oversættelse. 3) Den engelske Tekst, i Originaludgaven London 1704, findes i KBK i Samlingsbindet English Plays III, Gyllenborgs Oversættelse i Samlade Vitterhetsarbeten af Svenska Forfattare V, Upsala 1863, S. 243 ff. Sml. Forordet i „Anhang til Komødien om Lyveren“, Kbhvn. 1725.