DenDanskeKomediesOprindelse_1918

180

omtrent 1703'). Han omtales i Sommeren 1722 som en „fattig Studio­ sus“, hvem Konsistorium tilstod 2 Rdr. af Trinitatis Kirkes Fattigpenge2). Var Lindorph en gammel, forsumpet Studiosus perpetuus, der søgte at friste Livet som Komediant, og vistnok ogsaa var særlig brugbar i den Retning, saa har Rammel rimeligvis lige saa meget af Nød som af Lyst meldt sig ved Skuepladsen, hvad der paa dette Tidspunkt, umiddelbart efter Universitetets Indgriben mod de agerende Studenter, kun kunde bevirke, at den akademiske Vej lukkedes for ham. Samtidig med Hald og Gram forsvinder Mad. Lerche. Hvem hun var, vides ikke med Sikkerhed, men der er Tegn, som peger i en bestemt Retning. I Karleby paa Falster døde 1753 Provsten Peder Hiort, hvis ikke helt almindelige Livshistorie Biskop J. C. Bloch for­ tæller i sine vidtløftige Samlinger til den fynske og lolland-falsterske Gejstligheds Personalhistorie. Peder Hiorts Fader tjente i Prins Carls Stalde, beretter Biskoppen, og Sønnen, der havde Lyst til Bogen, kom i Vor Frue Skole i København, men løb sin Vej efter en haard Tugtelse af en tyrannisk Hører. „Hvad skulde nu Hr. Hiort gribe til“, hedder det i Beretningen, „da det lod som alle Døre vare lukte for ham til hans Lystes Opfyldelse. Imidlertid er der en Samling af unge Menne­ sker, der vil tilhobe drage til Norge for at holde Komødier, dem føjer han sig til og ved den Lejlighed bliver gift med Maren Hagendal fra Odense, som var bleven saa lykkelig at have nylig mistet en Mand, den hun havde taget i Ungdommen, men var af den Art, at hun maatte forsørge ham, da han ej duede til noget, men blev alene brugt til at skrive for Komødianterne i København, men derimod ofte for­ dærvede i sin Drukkenskab det hans fattige Kone havde for andre Godtfolk at sy. Dette Drog efterlod sig en eneste Daatter, som Hr. Hiort, da han fik Moderen, maatte forsørge. Kort efter ophævedes disse norske Komødier, hvorfore Hr. Hiort maatte være betænkt paa anden Levemaade“. Det fortælles nu videre, hvorledes han drog til Bergen og ernærede sig som Dansemester; det kom for en Dag, at han havde gaaet i Latinskolen, gode Mennesker tog sig af ham og endelig blev han dimitteret til Universitetet i København. Som Stu­ dent maatte han læse om Natten og danse om Dagen for at skaffe Føden til Kone og Barn. Da Krigshospitalets Skoler oprettedes, blev han anbragt der, tog Attestats, men endnu hindrede hans Virksomhed som Dansemester og den Sladder, der gik om hans Fortid, ham i at faa Embede; omsider blev han dog Feltpræst ved de i hannoveransk [) Wibergs Præstehist. I, 479; Grimstrup Kirkebog (efter Meddelelse fra • Arkivsekretær S. Nygård); Jydske aabne Breve 1705, Nr. 52. 2) Acta Consistorii 13. Juni 1722.