DenDanskeKomediesOprindelse_1918

185

den som Bogsamler bekendte Grev Chr. Danneskjold-Samsøe (f i Febr. 1728)'). Da Komedianttruppen i 1728 for tredje Gang rekonstrueredes, talte den atter ti faste Medlemmer2); Aktørerne var: Ulsøe P illoy Schumacher Lindorph Hammer (i hvis Sted senere kom :) Peder From C. Rehsen A ktricerne: Mad. Montaigu Sophie H iort Christine Hamsgaard Frederikke Sophie Montaigu. Fordelingen af de 1500 Rdr., som de danske Aktører i denne Periode fik bevilget af Kongen, giver ligesom Lønklasserne i Overslaget fra 1726, et Begreb om den indbyrdes Rang i Truppen. Ulsøe, Pilloy og Mad. Montaigu stod for 200 Rdr. aarlig, Schumacher, Lindorph, Ham­ mer og Sophie Hiort fik 125, Rehsen 100 og de to yngste Aktricer, Christine Hamsgaard og Mile Montaigu 50 Rdr. hver, medens Mont­ aigu selv oppebar 200. De fleste havde tidligere hørt til den danske Komedianttrup, nye var kun Rehsen, From, Christine Hamsgaard og den unge Jomfru Montaigu. Oprindelig havde det været Meningen at medtage Schou, saaledes at Hammer blev nederste Aktør, men da det ikke skete, rykkede Hammer op i hans Plads og Rehsen kom i Hammers Sted8). I Foraaret 1728, i April eller Maj, døde Ham­ mer; om han overhovedet kom til at optræde i denne Periode, er tvivl­ somt, thi han fik ingen Løn udbetalt. Han erstattedes af Peder From, der sattes paa samme Gage som Rehsen, og den overskydende Part for­ deltes mellem de to yngste Aktricer, der var traadt i Mad. Coffres og hendes Datters Sted1). Da der i 1728 blev Tale om at genrejse den danske Komedie, har Mad. Coffre rimeligvis været syg; hun døde i Midten af April, i de samme Dage, Aktørerne gav den første Forestil­ ling ved Hoffet, og Montaigu tog Børnene til sig 5). *) Udtalelser i Breve fra Montaigu af 30. Oktbr. og 27. Decbr. 1728 (Danske Saml. III, 33, 38). V ilh. M øller (Tilskueren 1898, 656) forstaar Montaigus Ytringer saaledes, at Demoiselle Coffre var Grev Danneskjolds Elskerinde. Man kunde jo ogsaa tænke sig, at han tog den fattige, fader­ løse Kunstnerdatter i Huset som Française for sine Børn. Montaigu taler om, at der efter Grevens Død er lovet hende en Pension, men at Enken skulde være til Sinds at pensionere sin Mands Elskerinde, er ikke just rim eligt. 2) Rep. Nr. 56, 57, 64 og 65. 3) Sml. Rep. Nr. 56 og 57. *) Rep Nr. 59 og 60. 5) Pers. Tidsskr. 6 . R. III, 84, og Danske Saml. III, 38.