DenDanskeKomediesOprindelse_1918

188

Klædebon; Traditionen om, at Holberg har laant hans Fornavn til sin H enrik1), en Tradition, der er bleven bestridt, har ogsaa bidraget til at fæstne hans Ry. Ulsøe er dog sikkert kommen nær paa Højde med ham s), ikke at tale om Mad. Montaigu og Pilloy. Men denne Værdsættelse af de enkelte er kun relativ og giver ingen virkelig Op­ lysning om det kunstneriske Standpunkt; hvor megen Forstaaelse en­ hver har vidst at lægge i Skildringen af sine Karakterer, i hvilket Ni­ veau den sceniske Fortolkningskunst overhovedet har ligget, derom er saa godt som intet overleveret. Rahbek fortæller en Anekdote8), som han har fra Christoffer Roses egen Mund og som viser, at Pilloy, da han siden kom til at opøve de nye Aktører paa den genoprettede Skue­ plads, krævede Liv og Følelse i Menneskefremstillingen; men det er for svagt og for sildigt et Vidnesbyrd til at bygge nogen begrundet Slutning paa. Naar Dr. F. J. Meier fremsætter den Mening, at Aktø­ rernes Spil, navnlig i Begyndelsen, kun har været daarlig bevendt, medens Dr. Edv. Brandes hævder, at man i Lille Grønnegade højst sandsynlig spillede med virkelig Kunst4), da er det ikke, og kan ikke være andet end Formodninger. Hvad man med nogen Føje tør for­ udsætte, er det relative, at de danske Aktører ikke stod Maal med de gennem mange Aar opøvede franske Komedianter, og Holbergs Ord om, at „Aktionerne“ i de originale danske Komedier „ere ikke uden saa- danne, som nye og ueksercerede Acteurs selv i en Hast kan ophitte“5), falder i Traad dermed. Holberg udtaler sig om Mad. Montaigus Lu- cretia i Den Vægelsindede, som han kalder et Mesterstykke af Skuespil­ kunst®), og om Grams Jeppe; om de øvrige tier han, skønt han havde haft rig Lejlighed til at tale, hvis han havde ønsket. Han interesserede sig imidlertid mere for Stykkets kunstmæssige Opbygning, dets Handling og Karakterer, end for Udførelsen af Rol­ lerne; kun i enkelte Tilfælde er han bleven betaget af en Præstation, der nøje er faldet sammen med hans Tanke. Han var i dette Punkt Barn af sin Tid; den dramatiske Finsans var ikke udviklet herhjemme, da den første danske Skueplads blev grundet, Kunstkritik eksisterede J) Rahbek, Holbergs udv. Skrifter V I, 112. 2) Det betyder dog ikke meget, at der i 3. Bind af Worms Lexicón (S. 827) siges om Ulsøe, at han var en „ypperlig Sanger, en god Musikus og en lykkelig Poet“ ; Bindet udkom 1784. 3) Rahbeks Fortæ lling gengivet in extenso i Edg. C ollin, Holbergske Skuespillere, S. 12 f. (Jubeludg. af Holbergs Komedier 111). 4) Meier i Museum 1891 II, 47, Brandes i Holberg og hans Scene, S. 211. 6) Epistel 374. ®) . . . temporaria & Tigellianæ indolis mulier, cujus mores inæqvales tanta dexteritate expressit uxor Montacutii, ut in arte mimica omne tulisse punctum sit visa (Første Levnedsbrev, Originaludg. S. 135).

Made with