DenDanskeKomediesOprindelse_1918

2 0 2 -

(3. Akt 5. Sc.) og i Brevet til Paulli. De hørte oprindelig hjemme paa det nederlandske Teater; Ordet „Vertooning“ er hollandsk og be­ tyder i og for sig blot Forestilling, men betegner i dette Tilfælde en særlig dramatisk Teknik, som ogsaa de tyske Komedianter tilegnede sig. Allerede Johan Rist, den af sin Interesse for Skuespilkunsten be­ kendte Præst i Wedel, og senere Riccoboni giver Forklaring paa, hvad Fortoningerne egentlig var og hvorledes de virkede '). De g ik’ forud for hver Akt og tjente til at præsentere Komedianterne for Publikum og i al Korthed at anskueliggøre de enkelte Scener i Tableauer — „w ie die steinérnen B ild er“ som Rist siger. T il Eksempel kan hidsæt­ tes Haandskriftets Anvisning paa „Præsentationer“ eller „Positurer“ foran fjerde Akt af Jaël og Sisera: 1. Jaël for sin Telt staaende (her maa være en Telt opslagen), straks derpaa trækkes ) op igen og Sisera staar noget bukket for hende; straks trækkes ned og op igen, da ses Sisera liggende i Telten og Jaël med Hammeren og Sømmet sig bukkende, som hun slog det i Tindingen3). 2. Barac med blotte Kaarde staaende for Jaël, som med den højre Haand viser paa Sisera, der ligger nedlagt. 3 Firlefax4) og tvende kananitiske Fanger har fat paa Sisera og staa krumbøjede som de slæbede af al Magt paa ham. 4. Debora, Barac, Jaël med dennem, som opvarte, staaende i den Posi­ tur som de sang og musicerede. Derefter følger Akten, hvori disse Optrin udformes i Recitation og bevægeligt Spil. Først naar man har Rede paa, hvad der forstaas ved Fortoninger, bliver der Mening i Holbergs Ord til Paulli, hvor han anker over, at Collegium Politicum er sat foran i den omstøbte Kandestøber, hvad der hverken er i Overensstemmelse med Reglerne hos Aristoteles eller y, J L R*St’ ° ie alleredelste Belustigung Kunst- u. Tugendliebender Gemfihter (1666) Frankfurter-Udgaven S. 122, og Louis Riccoboni, Réflexions histo­ riques et critiques sur les différens Théâtres de l’Europe (Paris 1738) S. 18 5 ; begge Steder citeret in extenso hos Julius Schwering, Zur Ge- n^ederlandischen u. spanischen Dramas in Deutschland (Miinster 1895), S. 91 f. ) ni. Dækket. Naar Oscar Wieselgren i sin Disputats (Bidrag tiil kannedomen om 1600-talsdramat i Sverige, S. XXXIII) siger, at Mellemtæp­ pet var uomgængelig nødvendigt ved Fortoningerne, saa er det ikke sik­ kert, at han har Ret. I vort Haandskrift, der maaske giver enestaaende gode Oplysninger om denne Sceneteknik, foreskrives netop, at Mellemtæp­ pet altid skal være oppe under Fortoningerne; de gives paa den hele Scene og det er Fortæppet, der drages op og ned. Wieselgren anfører tillige Mester Bonifacius Replik i Barselstuen som „ett hittilis icke uppmarksam- madt stalle ; Martensen har dog været opmærksom paa det, men giver ganske vist kun den imaginære Oplysning, at Vertooning er brugt i en særegen Bemærkelse“ (IV, 184, og II, 108). ) Fortællingen om Jaël og Sisera findes i Dommernes Bog 4. og 5 Kapitel ) Stykkets lystige Person.