DenDanskeKomediesOprindelse_1918

205

naar Pengenes Købeværdi tages i Betragtning; de var de samme i 1722 som i 1728, maaske midlertidigt nedsatte i den allersløjeste Tid i Begyndelsen af 17251). Pladserne paa Theatrum og i de mellemste Loger kostede 1 Slettedaler eller 4 Mark, i de underste Loger 3 Mark, i Parterret 2 og paa Galleriet 1. Det store Folk sad paa Galleri og i Parterre, der den Gang omfattede hele Gulvet; Parket kendtes ikke. Paa Galleriet fandt man Haandværksmanden og Byens Tjenestepiger. Den brave Smed Vulcanus (i Nytaarsprolog 1723) sætter sig der en Time, naar han faar at vide, at der blæses i Trompeter, og er M usik­ ken til Ende, gaar han sin Vej, thi Komedien agter han ikke stort paa; det er næppe Tilfældet med den rapmundede Pernille (i Lykke­ lige Skibbrud), naar hun sidder paa Galleriet og ser Spillet om den gamle Hanrej, der lader sig tage ved Næsen af sin Kone; heroppefra er det Marcolfus (i Ulysses von Ithacia) hører Lyden af Nødder, der knækkes. I Parterret kom ingen Damer af Stand, end ikke Borger­ koner, det var ikke anstændigt2); derimod vilde den skuespilinteresse­ rede Nordmand (i Prolog 16. April 1728) gladelig give sin Tomark hver Aften. Som bekendt var Parterret efter Skuepladsens Genoprettelse heller ikke den fornemme Plads, men alligevel den toneangivende — det var Parterrets Publikum , der afgjorde Stykkets Skæbne, ligesom i det franske Teater i Moliéretiden. De „m iddelste“ Loger var den fine Verdens3), her sad Aristokratiet og det velstaaende Borgerskab; man yndede at vise sig i fuld Herlighed, hvorfor ogsaa Aktørerne aller- ydmygst maatte bede Standspersoner om at lade dem, der var i deres Liberi, blive uden for, eller i hvert Fald betale for deres P la d s1). Scenens Publikum endelig var de polerede og artige Petit-maitres, en Type, der var saa almindelig, at man — som Pontoppidan siger — kunde holde København for et andet P a ris5). Det er Billedet af denne Type, der ridses op i den danske Tekst til Dobleren: Bifald gav man til Kende vedHaandklap og Trampen, i Aabnings- prologen bad Thalia Tilskuerskaren om at „røre Haand og Fo d “ og *) Sml. Overskou 246 og Martensen I, 92 f. 2) Saml. Skr. II, 538. 3) Prologen til Uden Hoved og Hale, 3. Sc. *) Plakater 172 2 172 3 18/o. s) Memoria Hafniæ, S. 38. e) Af Monologen i 4. Akts 7. Sc. Disse Linjer hentydertilden danske Komedie; de findes ikke i Regnards Original, men erindlagt af Over­ sætteren. Du har et Hoved, som i Kløgter ej har Lige, Enhver for din Forstand maa langt tilbage vige, Du paa Komødien jo Konduiten før, Der klappes aldrig, naar du Haanden først ej rør6).