DenDanskeKomediesOprindelse_1918

219

mand, som kunde fortsætte Bedriften, Pilloy, der ikke havde gjort Svendestykke som Vinkyper — hvad hans svage Øjne, som han paa­ stod, hindrede ham i — kunde kun ved Hjælp af kgl. Bevilling komme i Lavet, men den opnaaede han, navnlig fordi hans Fæstemø var Dat­ ter af en velmeriteret Lavsmester. Den 7. Ju li 1741 fik han P rivile­ gium paa at handle med V in baade i og ud af Huset, den 17. tog han Borgerskab og i Aug. holdt han Bryllup. Han var nu forsørget. Vinstuen laa i Højbrostrædet, en af de Gader, der forsvandt efter Branden 1795 og udlagdes til det nuværende Højbroplads; han holdt Svend, to Drenge og tre Piger, og stod højt i Sk at1). Under Frederik den Femte knyttedes P illo y atter til Teatret, men opgav derfor ikke sin borgerlige Næring. Efter den nye Skuepladses Privilegier skulde nogle „fornemme og vederhæftige Mæ nd“ være Direktører, og blandt de fire første var foruden den tidligere omtalte Købmand Søren Jørgensen ogsaa Pilloy. Han var den eneste af de gamle Aktører, der fik med den genoprettede danske Komedie at gøre. Hvad Montaigu var for den første Skueplads, var Pilloy for den anden; han skulde uddele Roller, have Tilsyn med Dragter, lede Prøver og sørge for „Aktionen“ . Selv om Holberg undertiden overværede Prø­ verne, var det — efter Christoffer Roses Udsagn til Schwarz3) — P il­ loy, der oplærte de nye Aktører. Han blev saaledes Bindeledet mel­ lem de første danske Komedianter og deres Efterfølgere, og gennem ham opretholdtes og forplantedes Traditionen3). P illo y var dog kun Direktør nogle Aar, fra 1747 til Sæsonens U d ­ gang 1750-51. Sit ulønnede Embede gjorde han indbringende ved „for­ søgsvis“ at overtage Driften af Vinkælderen under det nye Komedie­ hus, da den i 1749 blev færdig. P illo y var en vindskibelig Mand, der maaske ogsaa havde andre Fordele af sin Stilling som Skuespildirek­ tør4). Han gik for at være velstaaende. Det lykkedes ham da heller ikke at opnaa en lignende Begunstigelse for hans ganske unge Datter og hendes tilkommende Ægtefæ lle som den, der var indrømmet hendes Moder og ham selv — hans Anmodning herom blev afvist (Jan. 1755)5). Han laa den Gang paa sit yderste, den 3. Febr. 1755 døde han, 53 A ar gammel; i sin sidste Levetid havde han været aldeles blind. Enken, der et Par A ar efter gik fallit, blev dog boende i sin fædrene Gaard i RSA. Borgerskabsbog og Skattemandtaller 1738-43. 2) Lommebog for Skuespilyndere 1785, S. 245 f. 3) Sml. Aumont, Holberg-Traditionen paa den danske Skueplads (Tilskue­ ren 1888, 631 ft.). 4) Sml. Overskou II, 100. 5) DK. Supplikprot. 17 5 3 I, Nr. 292, 1754 II, Nr. 1 1 10 .

4) DK. Supplikprot. 174 1 I, Nr. 8 35; Sjæll. aabne Breve 17 4 1, Nr. 203;