DenDanskeKomediesOprindelse_1918

2 2 2

skullet fremtræde som Nytaarsgave i Haab om en Almisse. Lindorph naaede de firsindstyve A ar og oplevede saaledes at se den danske Skueplads, som han havde været med til at grunde, blive et betydende Led i Nationens Kulturliv, men selv var han længst forglemt og endte sine Dage som Lem paa Alm indeligt Hospital (f 18. Oktbr. 1772)1). Mere end Aktørerne havde Skuepladsens to Ledere, Montaigu og Capion, saa vel som dens Antagonister, Arnoldt og von Qvoten, haft virksom Andel i dens omskiftelige Skæbne. Von Qvotens Fremtidsmuligheder havde den danske Komedie øde­ lagt og Arnoldt havde, ud fra snævert begrænsede økonomiske Syns­ punkter, saa lidet bidraget til at støtte den, at han tvertimod stadig havde øget dens Trængsler. Deres Interesser vendte bort fra de dan­ ske Skuespil, og de kom senere til at arbejde Haand i Haand mod Skuepladsen, da den atter opstod efter den lange H vile. I Livet var disse to de største Modsætninger. Arnoldt naaede de højeste militære Æresposter, stod i Spidsen for hele den norske Armé, blev Elefant­ ridder og Feltmarskal inden han døde og betragtedes af Hærens O ffi­ cerer som en Patriark; von Qvoten var Kvaksalver og Tanddoktor, en Person ingen agtede paa. Med Hovedstaden som Basis havde han fortsat sin Virksomhed ude i Landet, han havde stadig balanceret paa Lovlighedens Grænse og var ogsaa plumpet i. Ved Juletid 1726 var han „med en liden Svite“ kommet til Møen, havde i Stege paa van­ lig Vis ladet udraabe fra sin Skueplads, at han var i Stand til at kurere for al Slags Bræk og Svaghed, og de godtroende Bønder, som kom til Marked, var strømmet til og havde betalt ham paa Haanden for at komme under Kur, hvorefter han i al Hemmelighed var for­ svundet. Paa Amtmandens Tilskyndelse tog Rentekammeret Affære og lod von Qvoten anholde i København, men Svigersønnen gik i Kaution og fik ham fri. Selv ejede han ikke det, han kunde føde sig af i Arresten2). Til Skammen kom Skaden: i den store Ildebrand gik hans Teater med alt Tilbehør til Grunde3). Sandsynligvis har det været installeret i Skrædernes Lavshus i Brolæggerstrædet, hvor ogsaa Phønixbergs Officin havde til Huse og vistnok led samme Skæbne4). Von Qvoten hørte hjemme i de brede Lag og havde Smaakaarsfolks Trængsler at drages med. En af hans Svigersønner var Trompeter, en anden Fanesmed, begge ved Livgarden til Hest; den sidste blev 1732, tilligemed sin frugtsommelige Kone sat i Stokhuset for et Tyveri paa 4) Alm. Hosp. Kirkebog (LAS). 2) Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. VI, 233 ff., og RSA. Mag. Kopibog 1725- 27, S. 662. 3) DK. Supplikprot. 1746 II, Nr. 119 3 . 4) Hist. Tidsskr. 3. R. II, 25, og Grove 387

Made with